Social kapital og forandringsledelse

Er du leder og arbejder med strategi? Planlægger du større forandringer af jeres organisation eller arbejdsplads? På to konferencer 7. november i København og 21. november i Aarhus får du ny inspiration fra forskningen, konsulenter og ledere med gode erfaringer fra den offentlige og finansielle sektor.

Gode forandringer kan gennemføres ved at øge arbejdspladsens sociale kapital, viser erfaringer. Så hvordan leder du med høj social kapital? Hvordan tackler du vanskelige forandringer? Hvilken rolle kan samarbejdssystemet spille? Og hvordan opbygger du tillid, hvis der er 'minus på kontoen’? 

Hør nyt om social kapital og forandringsledelse: 

  • Lær strategisk relationel ledelse med chefkonsulent Carsten Hornstrup
  • Hør, hvordan social kapital skaber attraktive arbejdspladser med høj kvalitet med direktør Henrik Lehmann Andersen, Nordea-fonden (i København) og direktør Nils Petersen og tidl. fællestillidsrepræsentant, nu forvaltningschef Søren Aakjær, Aarhus Kommune Børn & Unge (i Aarhus)
  • Diskutér tillid og magt med professor Steen Vallentin, CBS
  • Debattér, hvordan du leder gode forandringsprocesser med høj social kapital med direktør Inge Mærkedahl, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, og områdeleder Jette Laumann, Silkeborg Kommune
  • Lær om nye resultater og værktøjer fra BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø BFA

Konferencerne henvender sig til ledelsen samt arbejdsmiljø- , organisations- og HR-konsulenter på det strategiske niveau i den offentlige og finansielle sektor.

Baggrund

BFA: Kortlægning af social kapital

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø, tidligere BrancheArbejdsmiljøRådene, står til efteråret bag en kortlægning af, hvordan der arbejdes med social kapital på arbejdspladser i den offentlige og finansielle sektor. Kortlægningen indeholder 6 casehistorier fra arbejdspladser, der har sat fokus på deres sociale kapital, og giver et overblik over hvordan der i øvrigt arbejdes med social kapital. BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljøs eksisterende materiale om social kapital finder du her.

BAR FOKA: Kom videre med social kapital

BrancheArbejdsmiljøRådet Finans/Offentlig Kontor & Administration lancerer i efteråret 2013 nye værktøjer til lederen med personaleansvar. Det første værktøjshæfte kan hentes her.

BAR U&F: Hvordan er social kapital relevant på uddannelsesinstitutioner?

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning præsenterer i efteråret sine nye værktøjer til at måle og skabe fokus på social kapital. Formålet er at rejse debat om, hvordan social kapital kan være relevant på uddannelsesinstitutioner. Det sker på baggrund af 3BAR-kortlægningen og et forprojekt på to skoler i Esbjerg Kommune.

BAR SoSu: Værktøjer til social kapital
BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed har udviklet 10 værktøjer til at opbygge den sociale kapital på arbejdspladsen. Læs mere her.

Præsentationer 

Direktør Henrik Lehmann Andersen
Henrik har arbejdet systematisk med at skabe en attraktiv arbejdsplads med høj social kapital. I år har Odense Zoo vundet prisen som Europas bedste zoologiske have. Se præsentationen.

Lektor Steen Vallentin
Hvordan skaber ledelsen høj social kapital og udøver tillidsbaseret ledelse? Hvad gør ledelsen, hvis den har ’minus på kontoen’? Steen Vallentin er medforfatter på bogen ’Tilliden og magten’ (2008). Se præsentationen.
Chefkonsulent Carsten Hornstrup
Carsten Hornstrup er forfatter til bogen ’Strategisk Relationel Ledelse’ (2013), der udkom i september. Han har udviklet tilgangen i samarbejde med bl.a. Silkeborg Kommune og Region MIDT. Se præsentationen.
Områdeleder Jette Laumand
Jette Laumand er områdeleder i Silkeborg Kommune og har samarbejdet med Carsten Hornstrup om at skabe gode forandrings-processer. Hun fortæller, hvordan man udvikler ’Den Attraktive Organisation’. Se præsentationen.
Vicedirektør Inge Mærkedahl
Inge Mærkedahl arbejder med tillidsbaseret ledelse og optræder i bogen ’Tillid på bundlinjen – offentlige ledere går nye veje’ (2013) med en forandringscase fra Styrelsen for Forskning og Innovation. Se præsentationen.