Del: - -

Konference om kontorarbejdets arbejdsmiljø 2021

Kom til virtuel konference om kontorarbejdets arbejdsmiljø den 4. maj 2021, hvis du er leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant, medarbejder på en kontorarbejdsplads eller intern konsulent med fokus på at fremme godt arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser. Vi opfordrer til, at flere fra samme arbejdsplads deltager.

Bemærk: Konferencen afholdes virtuelt 4. maj 2021. Tilmeldingen åbner 1. marts 2021.

Hvad?

Kontorarbejde findes på de fleste arbejdspladser i både den offentlige, private og finansielle sektor. Men hvordan skaber man et godt arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser, der både tilgodeser de ergonomiske forhold og sikrer variation i jobbet? Det giver konferencen inspiration og værktøjer til.

Hør oplæg og få inspiration om:

  • Billeder på kontorarbejdet og kontorarbejdets arbejdsmiljø
  • Fokus på det usynlige kontorarbejde: Hvilke særlige kvaliteter er der i det administrative arbejde, og hvordan styrker man synligheden af det usynlige arbejde?
  • Perspektiverende oplæg: Hvor er kontorarbejdet på vej hen?
  • Oplæg om bevægelse, pauser og restitution i kontorarbejdet.

Se programmet her

Deltag i workshops om:

  • Digital chikane i mødet med kunder og borgere
  • Arbejdsfællesskaber
  • Digitalisering og medarbejder-inddragelse

Se workshops her

Formålet med konferencen er at synliggøre kontorarbejdets arbejdsmiljø og give inspiration og vejledning til at handle på det. Konferencen veksler mellem fælles plenumoplæg, der skaber overblik på tværs af arbejdspladser, og workshops, hvor der kan arbejdes i dybden med temaer af relevans for den enkelte arbejdsplads.

Hvor og hvornår?

Konferencen foregår virtuelt via Zoom. Der er tale om en betalt licens for at øge sikkerheden, og alle deltagere vil inden konferencen modtage en mail med gode råd til, hvordan det bliver til en god konferenceoplevelse.

Hvem?

Målgruppen er ledere, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanter, medarbejdere på en kontorarbejdsplads og interne arbejdsmiljø- og HR-konsulenter med fokus på at fremme godt arbejdsmiljø på kontorarbejdspladser. Vi opfordrer til, at flere fra samme arbejdsplads deltager.

Det er gratis at deltage.

Tilmeld dig her.

Konferencen er rettet mod alle typer af kontorarbejdspladser og afholdes i et samarbejde mellem BFA Handel, Finans og Kontor og BFA Velfærd og Offentlig administration.


Senest revideret den 1. marts 2021