Nybyggeri og renovering af daginstitutioner

Gennemtænkte rum, som passer til den pædagogiske praksis, er fundamentet for et godt arbejdsmiljø.

Hent vejledningen her
Del: - -

Støj og akustik

Læs her om de vigtigste love og regler vedrørende støj i daginstitutioner. Oversigten er supplement til branchevejledningen Nybyggeri og renovering af daginstitutioner.

Støjbelastningen i institutioner afhænger af mange forhold. Dels af materialevalg, pladsforhold, indretningen og de aktiviteter, der foregår. Det er indlysende, at der er et højere støjniveau i et stort fællesareal end i et rum, der er beregnet til fordybelse. Derfor skal fællesarealet lyddæmpes bedre. Aktiviteter og rum skal afspejle hinanden. Men støjbelastninger afhænger også af, hvordan arbejdet er planlagt og tilrettelagt. Fx hvor mange børn og voksne der er på stuen i ydertimerne, hvis stuer slås sammen ved aflevering og hentesituationer.

Grænseværdier skal overholdes og unødig støj skal undgås

Ud over at overholde grænseværdierne for støj er der i arbejdsmiljølovgivningen også krav om at undgå al unødig støj.Støj, som ligger under de gældende grænseværdier, kan være generende og kan fx påvirke både koncentrationsevnen og være en faktor i udvikling af stress. Generende støj kan også have betydning for udviklingen af sproget hos børn, hvor særligt børn med nedsat hørelse og børn, der har sproglige vanskeligheder, får det sværere. Generende støj kan fx være lyden af samtale, fodtrin på gangarealer, lyden af telefoner, som ikke bliver taget, baggrundsmusik eller elektronisk støj. 

§ 368. Bygninger skal have sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende lydforhold i forhold til anvendelsen.

   Stk. 2. Ved projektering og udførelse skal der tages hensyn til:

  1. Lydtransmission mellem rum, boliger eller erhvervsenheder inden for bebyggelsen.
  2. Støj fra bygningens tekniske installationer.
  3. Støj fra veje og jernbaner.
  4. Efterklangstid.

   Stk. 3. Dokumentation af lydforhold kan ske ved beregning eller måling i den færdige bygning.

§ 374. For andre bygninger end boliger skal det under hensyn til anvendelsen sikres, at de  personer, som opholder sig i bygningen, ikke generes af lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningens installationer eller fra nærliggende veje og jernbaner.

Stk. 2. For undervisnings- og daginstitutionsbyggeri er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold  er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

§ 375. Hvis rum med støjende aktiviteter i samme eller tilgrænsende bygninger grænser op til undervisningsrum eller opholdsrum, skal særskilte lydisolerende tiltag iværksættes.

Stk. 2. For undervisnings- og daginstitutionsbygninger er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

SBI-anvisning 218: LYDFORHOLD I UNDERVISNINGS- OG DAGINSTITUTIONSBYGNINGER

Kravet for efterklangstid i opholdsrum i daginstitutioner er fastsat til maksimalt 0,4 sekund med henblik på at bidrage til en reduktion af det til tider høje støjniveau, der kan være i en daginstitution.

§ 376. Rums efterklangstid skal være reguleret i overensstemmelse med rummenes anvendelse.

Stk. 2. For undervisnings- og daginstitutionsbygninger er bestemmelsen opfyldt, når det kan dokumenteres, at grænseværdierne angivet i Bygningsreglementets vejledning om lydforhold er overholdt, eller når det på anden vis kan dokumenteres, at et tilsvarende niveau er opnået.

Funktionskravet for opholdsrum i daginstitutioner i bygninger, hvor der i samme eller tilgrænsende bygning findes rum med støjende aktiviteter i erhvervsenheder eller andre undervisnings- eller daginstitutioner, anses for opfyldt, når bygningen udføres i overensstemmelse med følgende værdier:

Lydbestemmelserne for lydisolation, støj indendørs fra trafik, støj fra tekniske installationer samt efterklangstid og absorptionsareal kan læses her. Grænseværdierne er primært gengivet fra SBi-anvisning 218 om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger.

Opholdsrum med lofthøjde større end 4 m og rumvolumen større end 300 m³ ≥ 1,2 x gulvareal.

Der henvises til SBi anvisning 218, Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger - lydbestemmelser og anbefalinger.

Regler og vejledninger fra Arbejdstilsynet:

AT-bekendtgørelse nr. 63, 2006: Beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet

Materialer og inventar

Både materialevalget og inventaret i rummene påvirker støjniveauet:

• Vægge og lofter kan beklædes med støjabsorberende materialer. Bløde gulve af naturkork eller linolium på korkment dæmper støjen mere end linolium på beton.

• Gardiner, opslagstavler, polstrede møbler og madrasser dæmper også lyden - men kræver samtidig mere omhyggelig rengøring.

• Naturkurve, filtdupper under stolebenene og mange andre tiltag kan være med til at gøre inventaret mindre støjende.

• Hvis store rum deles op med halvmure, reoler, planter osv., giver det en fornemmelse af, at der er færre mennesker i rummene. Det bevirker, at både børn og voksne ikke hæver stemmen så meget.

Det vigtigste indhold:

§ 3. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af støj, herunder infralyd og ultralyd, fjernes ved, at støjen begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau efter principperne for forebyggelse i bilag 1 i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse.

§ 4. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte udsættes for risici som følge af støj, skal arbejdspladsvurderingen, jf. kapitel 2a i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, indeholde en vurdering af støjbelastningen. I det omfang, det er nødvendigt for at klarlægge belastningsforholdene, udføres målinger.

§ 9. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Stk. 2. De akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

§ 10. Hvis støjbelastningen overskrider 80 dB(A) eller spidsværdierne af impulser overskrider 135 dB(C), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der stilles høreværn til rådighed.

Støjdæmpende tiltag

Uanset hvor godt bygningen og inventaret er støjdæmpet, vil de aktiviteter, som foregår i rummene, altid være en kilde til støj. Den pædagogiske støj kan begrænses på flere måder:

• Indret bygningen, så støjende og ikke støjende aktiviteter bliver adskilt. 

• Brug udearealerne mere og hav faste regler for brug af radioer og stereoanlæg. 

• Planlæg aktiviteter og rum, så I undgår flaskehalse og særligt trafikerede områder.

Bygningsreglementet 2018

Andre materialer fra Arbejdstilsynet:

Andre regler og vejledninger:


Senest revideret den 20. januar 2023