Af Dorthe Lundh
Mindst en gang om ugen bimler klokkerne hos brandvæsnet for Herlev og Ballerup, fra en alarm fra en skole. Alarmen er stort set altid falsk, eller blind, som det hedder på "brandmandsk". Årsagerne til de blinde alarmer er typisk en elev, der ryger på et toilet eller en harmløs episode i madlavningslokalet, men det er også set, at en alarmknap er blevet brugt som værktøj til at slippe for en time eller en eksamen. Og har skolen et ABA-anlæg, et Automatisk Brandalarmanlæg, så rykker brandmændene ud med det samme uden først at forholde sig til, hvad årsagen til alarmen er. Men det er dyrt at få udrykningskøretøjer på besøg uden reel grund. En falsk alarm koster en skole over 5000 kr.
Det fortæller Mikkel Rønnow, der er seniorberedskabsmester i Beredskabsstyrelsen, som er det statslige organ, der er ansvarlig for, at samfundet forebygger ulykker og katastrofer. Desuden er Mikkel Rønnow i sin fritid indsatsleder i brandvæsnet i Herlev og Ballerup. Derfor ved han, at det lokale brandvæsen ofte rykker ud til skoler.
Frivilligt at holde brandøvelser
Mikkel Rønnow oplever, at skoler generelt har gode intentioner om at følge forskrifterne at forebygge brand, men det svinger meget fra skole til skole, hvor godt det lykkes. For mange steder sker der ting i hverdagen, der gør det svært at have styr på alle dele på skolen og leve fuldt ud op til forskrifterne. Det kan være, at børn hænger i et håndtag til en branddør, så den ikke lukker ordentligt, eller at der er nye vikarer, der ikke ved, hvordan man forebygger brand eller hvordan man skal agere, hvis det bliver nødvendigt at rømme skolen, siger Mikkel Rønnow, og nævner, at det ikke er lovpligtigt at holde brandøvelser.
”Det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, om der skal holdes brandøvelser på kommunens skoler, men det er lovpligtigt, at medlemmerne i kommunalbestyrelsen hvert år beslutter OM der skal være brandøvelser,” fortæller Mikkel Rønnow og refererer til ’Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker’, hvor retningslinjer for, hvordan skoler skal agere for at forebygge brand, er beskrevet.
ABA udløser brandtræning
Det er dermed ikke obligatorisk at afholde brandøvelser og det er også kun på skoler af nyere dato, at det er lovpligtigt at have et ABA-anlæg. Det er nok at have en intern alarm, der adviserer pedellen eller en anden nøgleperson, hvis en røgalarm registrerer, at noget er galt. Siden nogle store skolebrande i 2007, er der dog mange kommuner, der har prioriteret anlægget på flere eller alle skoler, selv om anlægget ifølge Mikkel Rønnow er dyrt at eftermontere. Ud over større sikkerhed har guleroden ofte været en nedsat forsikringspræmie, er Mikkel Rønnows erfaring.
Usexede brande
Trods udbredelsen af ABA-anlæg, kan man ikke se et fald af antallet af skolebrande i Beredskabsstyrelsens statistikker.
De sidste mange år har der været røg og flammer mere end 200 gange på danske skoler og uddannelsesinstitutioner, dog typisk på et legehus eller en skraldespand udenfor. Mikkel Rønnow siger:
”Brandsikkerhed har aldrig været sexet i politisk forstand, derfor jeg gætter på, at politikerne affinder sig med tallet på de godt 200 brandtilfælde, så længe der ikke kommer nogen til skade.”
Seniorberedskabsmesteren i Beredskabsstyrelsen uddyber den sindsro, han oplever fra politisk hold med oplysninger om, at brandvæsnet bliver økonomisk beskåret stort set over hele landet.
Som indsats for at både børn og voksne på de danske skoler er klædt på til en dag, hvor ilden bryder ud, afholder Beredskabsstyrelsen hvert år i uge 40 en kampagne på skolerne, hvor brandfolk rykker ud til skolerne med undervisning og events.
Brandmandens råd
Om der er en sammenhæng mellem det faktum og det stabile antal skolebrande, er svært at sige. Ifølge Mikkel Rønnow tager det op i mod 10 år, før man statistisk kan se, hvilke resultater en forebyggende ændring medfører.
Hans bedste råd til skoler lyder:
”Lad være med at have ting fremme på skolens areal, der kan friste svage sjæle. Lås skraldespande inde, hav lås på containere og sørg for god belysning. Vi kan klart se, at der er en sammenhæng mellem mørke kroge og påsatte brande. Desuden er det vigtigt jævnligt at tjekke skolens installationer og sørge for at branddørene er lukkede.”
Se retningslinjer for brandforebyggelse
Fakta om skolebrande
De seneste fem år (2009 – 2014) har antallet af årlige skolebrande svinget mellem 196 og 240. I mellem 63 og 119 gange har der været tale om bygningsbrand. Tallene dækker alle type skoler fra grundskole til højere læreanstalter.
I 2014 var antallet af bygningsbrande på skoler 69. Af dem var 16 brande påsat. Ved en tredjedel af brandene er årsagen ukendt. Øvrige hyppige årsager er brand i skolens konstruktion, der typisk skyldes lynnedslag, eller sker når skolen har håndværkere. Det samme gælder fejl eller uforsigtighed med skolens elinstallationer, der har været årsag til brand cirka 12 gange i 2014.
For at overholde Beredskabsstyrelsen forskrifter for at forebygge brand, skal man have styr på :
- Brandslukningsudstyr
- Instruktion af personale
- Flugtveje
- Ordensregler
- Elinstallationer