Del: - -

Skolebrand fik konsekvenser for undervisningen i måneder

Heldigvis skete der kun materiel skade, da scenerummet på Risskov Skole brød i brand og sendte en stinkende sort røg ud i omgivelserne i 2014. Men soden efter flammerne påvirkede brugen af skolen i lang tid efter.

Af Dorthe Lundh

Da den interne brandalarm på Risskov Skole lød en torsdag aften i februar i 2014, var skolens administrative leder, Mads Hansen, hurtigt på stedet sammen med skolens øvrige ledelse, for netop den aften var der møde i skolebestyrelsen. Derfor blev brandvæsnet og skolens pedel, der har den største viden om bygninger og skolens indretning, tilkaldt i en ruf. Ledelsen fordelte kasketter, som Mads Hansen udtrykker det – en leder tog sig af kommunikationen med brandvæsen og politi, andre af at finde ud af, om der var folk på skolen til planlagte aktiviteter.

Brandvæsnet kom inden for ti minutter. Snart stod det klart, at der var udbrudt brand i skolens scene, som ligger centralt i den over 80 år gamle bygning. Sort røg væltede ud fra ventilationen i taget og sendte en stank ud over skolegård og tilbygninger, husker medlemmer fra skolebestyrelsen. Det stod også hurtigt klart, at skolen var blevet rømmet for mennesker i tide.

Skolens administrative leder siger om branden:

   ”Det var en kontrolleret brand, der tilsyneladende var opstået i elinstallationerne under scenen i skolens aula. Scenen er på tre sider omkranset af solide vægge og døre og heldigvis  var scenetæppet trukket for. Det skærmede for, at ilden bredte sig til hele aulaen, hvor der er meget træ, den kunne have fået fat i.”

Alligevel fik branden konsekvenser for aulaen, gangarealet omkring scenen og de nærmeste klasselokaler, fordi sodpartikler sværtede alle overflader sorte.

Ikke påsat

Branden blev slukket i løbet af aftenen og efter en uges analyser, kunne Politiet slå fast, at branden ikke var påsat. Dermed stoppede efterforskningen. Årsagen til branden på Risskov Skole er dermed aldrig slået endelig fast, men Mads Hansen og brandsynet mener, at ilden er sandsynligvis er udsprunget i elinstallationerne til scenens lyd- og lysanlæg.

   ”Jeg kan ikke udelukke, at vi havde for mange stikkontakter med for mange ledninger for tæt på hinanden før branden, jeg tror faktisk ikke, at vi var helt opmærksomme på at sikre, at alle installationer var lovlige, men det er vi nu,” siger Mads Hansen, der var tiltrådt som administrativ leder to måneder før branden.

Langvarige skader trods kontrolleret brand

Det meste af skolen stank af sod og forkullede materialer i lang tid efter episoden, men skolen fik myndighedernes garanti for, at der ikke var giftige stoffer i sodlugten.

Konsekvenserne af branden har alligevel påvirket både børn og voksne, for aulaen, der lægger rammer til idrætsundervisning, samlinger og benyttes af SFO og lokale foreninger efter skoletid, kunne ikke bruges i flere måneder efter, fordi gulvet havde taget skade og gulv og lofter skulle renses for sod. Det samme gjaldt gangarealet tættest på scenen og skolens foyer. Her er lofterne skiftet efter branden og væggene renset og malet.  Også de nærmeste klasseværelser kaldte på en højere grad af udeundervisning end sædvanlige i måneder efter branden. Uanset, hvor meget frisk luft der blev lukket ind, var lugten ikke til at være i den første lange tid.

Selvforsikret kommune

Selve scenen har det taget det meste af et år at genetablere. En af årsagerne til den lange proces var scenetæppet, der ikke stod til at redde, men det var et særligt kunstværk, der var skænket af Dansk Kunstråd i 1984 og det har taget tid at klarlægge, hvordan skolen kunne og skulle finde en ny løsning for det. Beslutningen er faldet på at droppe tæppet og i stedet etablere en foldevæg med lyddæmpning, så scenerummet kan bruges uafhængigt af aulaen. Erstatningsmæssigt var der frit slag.

   ”Vi har fået dækket udgifter til al genopretning plus et beløb til fri afbenyttelse til en løsning som erstatning for scenetæppet,” fortæller Mads Hansen, der løbende har fået hjælp af en af Aarhus Kommunes sagsbehandlere til at håndtere skades- og erstatningsforløbet. Da kommunen er selvforsikret, har der ikke været et eksternt forsikringsselskab på banen.

Læring – få styr på processer

Når Mads Hansen skal pege på, hvad Risskov Skole har lært af branden, siger han:

  ”Efter branden har jeg gennemgået alle vores sikkerhedsprocedurer, lige fra, hvad vi gør, hvis en elev vælter på cykel til hvad vi gør, hvis vi skulle opleve en ny brand. Nu er alle procedurer og  al dokumentation blevet sorteret, opdateret eller kasseret, hvis dette ikke længere var relevant. Desuden har jeg gennemgået alle skolens udsatte steder med pedellen, så vi er sikre på, at vi tager de forholdsregler, vi kan,” siger Risskov Skoles administrative leder.

Råd fra Risskov Skole

  • Udpeg de steder på skolen, der er særligt udsatte for brandfare, beskriv dem og giv forholdene et ekstra tjek. Det drejer sig  især om steder med ekstra lys, ekstra varme og kemiske stoffer.
  • Opdater alle skolens sikkerhedsprocedurer
  • Sørg for jævnlige brandøvelser med elever og personale, så alle er klar over, hvordan man agerer og så i sær de voksne trænes i opgavefordeling ved en brand.

 


Senest revideret den 11. maj 2020