Tre guider om åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Hent dem her
Del: - -

En god indkøbspolitik styrker arbejdsmiljøet

Arbejdsmiljøet bør skrives ind som en central parameter i indkøbs-politikker og retningslinjer for udbud og indkøb. Men der er fortsat brug for et vedholdende fokus fra arbejdsmiljøorganisationen.

Indkøbspolitik med både mål og procedurer

De fleste offentlige organisationer har skrevet overordnede mål om hensyn til arbejdsmiljø ind i deres indkøbspolitikker. Det er en fordel, hvis politikken er så konkret som mulig og samtidig beskriver de procedurer, som skal sikre, at arbejdsmiljøet i praksis bliver tænkt med i formuleringen af udbud.

  • Eksempel: Klar målsætning i Københavns Kommune: I kommunens indkøbspolitik står der at ”Arbejdsmiljø København (AMK) inddrages i fastlæggelsen af kravspecifikationen, når Økonomiforvaltningen eller fagforvaltningerne indgår fælles, obligatoriske centrale og decentrale aftaler. AMK inddrager arbejdsmiljøorganisationen i forbindelse med kravspecifikationen, hvor AMK vurderer det nødvendigt. AMK er fagligt ansvarlig for en afbalanceret prioritering af hhv. arbejdsmiljøhensyn i kravspecifikationen over for krav til ansvarlig forvaltning af de offentlige midler”. Hent Københavns Kommunes indkøbspolitik (pdf).

Andre typer af politikker

Indkøbspolitikken er ikke den eneste måde at forankre arbejdsmiljøet i den daglige tænkning omkring indkøb. Nogle organisationer har formuleret overordnede principper for indretning og design af bygninger, som også kan indeholde afsnit, som understøtte ret godt arbejdsmiljø.

  • Eksempel: Indretningsprincipper i Nordfyn Kommune. De fælles principper for indretning af kommunens administrationsbygninger lægger vægt på, at arbejdsmiljø, ergonomi og individuel fleksibilitet tænktes ind i indkøb og indretning. I afsnittet om indkøb af kontormøbler slås det fx fast, at der er valgfrihed omkring kontorstole, og at "der skal være mulighed for afvekslende arbejdsstillinger med et fælles depot af f.eks. siddebold, ståmåtte, vippebræt m.v. Depotet skal være let tilgængeligt for de forskellige afdelinger". Hent Nordfyn Kommunes indretningsprincipper (pdf).

Fra politik til praksis

Selv om I har sat overordnede mål for arbejdsmiljøet i indkøbspolitikken, er det ikke altid en garanti for, at de gode hensigter bliver omsat til praksis. Der vil ofte være brug for, at arbejdsmiljøorganisationen gør en systematisk indsats for at sikre, at de gode intentioner bliver efterlevet i praksis.


Senest revideret den 30. april 2020