Entydig information forebygger støjklager

Erhvervspsykolog Lisette Jespersen har set mange eksempler på, at klager over støj er blevet en kanal for grundlæggende utilfredshed. Det kan være utryghed eller utilfredshed, fordi medarbejderne enten ikke kan overskue en forandring, eller fordi de ikke er blevet taget med på råd under processen.

Af journalist Dorte Kvist, Periskop

”Oplevelsen af støj kan blive forstærket af en organisationsændring, som har medført fysiske forandringer. Støjen bliver irriterende, hvis du som medarbejder ikke har haft indflydelse på processen og hvis du i øvrigt synes, at forandringen er uhensigtsmæssig,” siger erhvervspsykolog Lisette Jespersen.

Information er kodeordet 

Ifølge Lisette Jespersen er information kodeordet. 

”Det skal være helt klart fra ledelsens side, hvorfor man gør, som man gør. Nogle steder laver man storrumskontorer med færre arbejdspladser end ansatte, fordi der altid er medarbejdere ude af huset. Det kan gøre folk utrygge og få dem til at tænke, om det egentlig er et tegn på, at nogle skal fyres på et tidspunkt. Ved omorganisering skal ledelsen give meget klare meldinger om, hvad meningen er: at skabe bedre teamsammenhold, gøre informationsgangen nemmere, eller hvad det ellers kan være - og ikke, at medarbejdere skal fyres, siger Lisette Jespersen. 

Medarbejderne på banen 

Er man en lille arbejdsplads med syv-otte kolleger, er det ikke noget problem at få talt over frokostbordet. Men er man flere, kan en leder ikke kende til den enkeltes behov.

”På større arbejdspladser ved en leder ikke, hvor stort et behov den enkelte har for at gå i dybden med opgaver. Derfor må medarbejderne melde sig aktivt på banen og selv tænke med. Man må formulere sine ønsker og behov, som for eksempel hvor ofte man har meget koncentrationskrævende opgaver. Man må gøre sig klart, hvilke opgaver der kræver ro, og hvilke, der ”støjer”. Og så bør man ikke opfatte det som kontrol, men som oplysninger, der kan være medvirkende til godt arbejdsmiljø, siger Lisette Jespersen.

Se på arbejdsgange 

Hun lægger vægt på, at ledelsen i samarbejde med en medarbejderrepræsentant ser på arbejdsgange og arbejdsopgaver, inden man begynder at rive vægge ned og flytte telefoner. 

”Noget støj er irriterende for nogen og ikke for andre. Ved teamopgaver er det vældig praktisk at sidde sammen, men der skal være plads til den individuelle forskel. Man kan i perioder have opgaver, som kræver så megen koncentration, at selv lidt støj kan virke meget irriterende. Derfor skal der være tilbud om særlige koncentrationsrum,” siger hun.

Samfærdselsregler 

Er man alligevel kommet for hurtigt fra start og har indrettet arbejdspladsen uhensigtsmæssigt, må man ifølge Lisette Jespersen lave samfærdselsregler. Aftaler om at man kan sige tingene ligeud til hinanden. 

”Især telefonsamtaler kan virke irriterende, hvis der bliver talt meget højt om noget uvedkommende. Enten må man sørge for at have telefonboks i huset til private samtaler, eller også må man kunne bede hinanden om at dæmpe sig. På samme måde må man også kunne bede kolleger om at rejse sig og tale med hinanden i stedet for at råbe tværs gennem lokalet,” siger hun.

Giv plads til det private 

Ifølge Lisette Jespersen er det også vigtigt at lave sin egen lille base, der hvor man skal arbejde. 

- Flytter du din arbejdsplads, er det på en måde, som når du flytter privat. Din lille base bliver rykket op, så det er en god idé at give mulighed for, at du kan lave dig en ny, hvor du har billedet af dine børn, og hvor du nøjagtigt ved, hvor tingene er,”  siger Lisette Jespersen.

 


Senest revideret den 30. april 2020