Åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

Storrum kan også modvirke stress

Forskerne er delt i to lejre i spørgsmålet om, hvorvidt storrum fører til stress. Overlæge Bo Netterstrøm mener, at storrummet både kan være stressende og med til at forebygge stress.

Af Mette Marie Karlberg og Søren Svith, Periskop

- Det er en klar stressfaktor, at der er mange mennesker omkring dig, når du skal arbejde. Telefoner der ringer, ja, at du hele tiden kan høre andre og ikke får lov til at fordybe dig, siger overlæge Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klink på Hillerød Sygehus.

Han peger på, at storrummene indbyder til at andre hele tiden kan henvende sig til dig ved lige at råbe hen over skrivebordene, hvilket giver dig konstante afbrydelser i dit arbejde.

- Den konstante støj og de evige afbrydelser gør dig hurtigere fysisk og mentalt træt og derfor mindre produktiv. Det fører igen til personlig utilfredshed over at du ikke nåede, hvad du skulle have nået, siger Bo Netterstrøm.

Isoleret i cellekontoret

Men svaret er ikke altid at bygge de nedbrudte vægge op igen og genskabe cellekontorerne. Storrummet kan nemlig også være med til at modvirke den stress, som findes i cellekontorerne, hvor man sidder isoleret og uden åbne kommunikationskanaler.

- Ligesom den megen videndeling og støj på den ene side kan medføre stress kan det omvendte faktisk også ske. Det kan nemlig være en stressfaktor, at man i sin celle sidder og frygter at man går glip af noget. Muligheden for at bagtale hinanden er større, da du jo ikke kan overvære hvad der bliver sagt i cellerne. Mobning har derfor større grobund i cellekontorer. Og bagtalelse, mobning og frygten for at gå glip er noget er lige så stressende som støjen og fx de fysiske rammer, siger Bo Netterstrøm.

Modstridende teorier

Blandt forskere er der to delvist modstridende teorier om, hvordan vi agerer i storrum. Den ene koncentrerer sig om mere tekniske studier af fx indretning og støj, mens den anden ser på de sociale relationer.

De tekniske studier har fokus på, at de manglende vægge i kontorerne nedsætter muligheden for privathed i arbejdet, den fortrolige og personlige samtale forsvinder, den sociale støtte og feedback nedsættes og dermed mindskes videndelingen.

- Samtidig forsvinder de ansattes oplevelse af selvbestemmelse, da de altid er overvågede, og da der er større sandsynlighed for, at kollegaer og ledere vil blande sig i ens arbejde, når de kan følge med i arbejdet. Dette vil føre til nedsat motivation, øget utilfredshed med jobbet og i den sidste ende nedsat performance og produktivitet, fortæller seniorforsker Jan Pejtersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 

Teorierne om de sociale relationer ser derimod forholdsvist positivt på storrumskontorer.

- Forskere med denne tilgang fremhæver positive effekter såsom øget videndeling, øgede sociale relationer, som fremmer støtte og feedback fra kollegaer og nedsætter samarbejdsproblemer. Alt sammen noget, som i sidste ende giver større jobtilfredshed, som igen giver større produktivitet, fortæller Jan Pejtersen.

Læs mere:
Støj fra menneskelig aktivitet – ’Et udredningsarbejde’
Arbejdsmiljøinstituttet, København 2006


Senest revideret den 7. december 2020