Af journalist Camilla Marcinkowski, Periskop
Hvis 100 medarbejdere flytter ind i et storrumskontor, vil de 70 trives, mens resten vil føle sig stressede af de ekstra forstyrrelser, der automatisk følger med. Men ifølge Kjeld Fredens kan motion, søvn, sund kost og valgmuligheder få de fleste af vores hjerner til at trives i store kontorer.
- Det kræver overskud og energi at fungere i et storrum. De 30 procent, der ikke fungerer - og fx klager over støj - er stressede. Det kan de være på et biologisk, et psykologisk og et socialt plan. Det har ikke nødvendigvis noget med fysisk støj at gøre, mener Kjeld Fredens.
Se på de velfungerende
Hjerneforskerens budskab er imidlertid at fokusere på det, der gør storrummet attraktivt for de 70 procent - og overføre disse ting til de stressede 30 procent.
- I stedet for at stirre sig blind på de 30 procent, bør man sætte fokus på det sunde, siger Kjeld Fredens.
Det "sunde" i forbindelse med storrum er, at man møder op på arbejde med et højt energiniveau, er veludhvilet, motionerer og føler glæde ved sit arbejde.
- Mangler én eller flere af disse ting, falder koncentrationsniveauet og hjernen lader sig nemt forstyrre. Og så får man stress i storrummet, siger Kjeld Fredens.
Det er vigtigt at kunne handle
Skønt en del af de ramte medarbejderes stress er biologisk betinget, kan man gøre meget for at minimere stress i store rum. Det vigtigste er, ifølge hjerneforskeren, at folk føler, de kan gøre noget ved støjen eller forstyrrelserne, hvis de pludseligt synes, den bliver for meget.
- Man skal kunne gå ind i et fordybelsesrum - eller bare sidde og stirre ud i luften og slappe af, når man har behov for det. Og vores hjerner har brug for både opspænding og afspænding, siger Kjeld Fredens.
Stor forskel på støjtolerance
På det biologiske plan er der stor forskel på, hvor meget støj man tolererer, når man sidder i storrum.
- Nogle føler sig først effektive, når de larmer. Andre har brug for mere ro omkring sig, siger Fredens.
Alle hjerner har dog brug for koncentration. Bliver den forstyrret - fx af en kollega, der har brug for at snakke eller en telefon, der ringer - tager det hjernen 15 minutter at komme tilbage på sporet.