Ikke to storrum bør være ens

Store arbejdspladser kan spare kvadratmeter ved at indrette sig med storrumskontorer, men for mindre arbejdspladser er der ikke plads at spare. Først og fremmest bør man tænke i den enkelte virksomheds behov, siger projektchef ved Center for New Ways of Working, Eva Bjerrum.

Det kan sagtens lade sig gøre at stuve en masse medarbejdere sammen i et stort rum og på den måde spare kvadratmeter. Men er indretningen ikke gennemtænkt, bliver arbejdspladsen præget af mange regler og uindfriede behov. Derfor er der helt afgørende, at hver enkelt arbejdsplads bliver bevidst om, hvad den har brug for.

Virksomheders forskellige behov

Ifølge Eva Bjerrum, som er projektchef i New Ways of Working, som forsker i og rådgiver om arbejdsformer, burde der ikke findes to ens løsninger.

- Virksomheder er forskellige, har forskellige behov, og medarbejderne arbejder sammen på forskellig vis. Der er forskel på, om der sidder 100 mennesker tæt på hinanden i et callcenter og så på de spændende miljøer, hvor medarbejderne sidder i grupper på 8-10 mennesker delt op af innovationsrum, café og mødelokale. Man skal se på, hvad der foregår i den enkelte virksomhed, og hvilke rammer, der er påkrævet netop her, siger Eva Bjerrum.

Indretning er et strategisk værktøj

Ifølge Eva Bjerrum vil en stor arbejdsplads oftere spare kvadratmeter end en mindre, fordi der her er flere ansatte om at bruge et café- eller projektområde. Hvis 30 mennesker indretter sig på en ny måde, vil de ikke nødvendigvis spare kvadratmeter.

- Hvis man tænker kontorindretning som et strategisk værktøj, hvor rum understøtter de måder, man arbejder og arbejder sammen på, sparer man ikke nødvendigvis kvadratmeter, men de kan udnyttes på en ny måde. De arealer, man tidligere brugte på lange gange og kontorer, der stod tomme halvdelen af tiden, bruger man nu til caféområde, køkken, mødelokale og projektgrupperum, som er nødvendige at have, hvis arbejdet foregår i storrum, siger Eva Bjerrum.

Tænk teknologien med

Fordi arbejdet ofte består af bl.a. uformelle møder og fordybelse - arbejde, som ikke bliver understøttet, hvis man kun har ét stort rum at sidde i - er det vigtigt at kunne arbejde andre steder end i storrummet. På samme måde er det også vigtigt at tænke teknologien ind i arbejdsformen. 

- I stedet for at basere sig på stationær teknologi og telefoni kan man tænke i bærbare computere og telefoner, du kan flytte dig med. Man skal reelt have mulighed for at kunne gå i et andet rum, uden at telefonen skal stilles som, siger Eva Bjerrum.

Chefen fylder

Hvis storrumskontoret ikke skal blive en kontorfabrik i ny og smart forklædning, som Eva Bjerrum formulerer det, skal man være opmærksom på at sætte medarbejdere sammen, der faktisk arbejdsmæssigt har med hinanden at gøre og har arbejdsformer lig hinanden. Samtidig er det vigtigt, at også ledelsen viser forandringsvillighed.

- Jeg har set chefer brede sig i store hjørnekontorer, fordi de mener, at de har specielle behov, mens medarbejderne arbejder i storrum. Men det er altså at skyde sig selv i hælen, for rent behovsmæssigt er der ikke forskel på, om du er leder eller projektmedarbejder, siger Eva Bjerrum.

Storrum ofte en succes

Også arkitekt Inger Ravn, partner i firmaet "Spaceplan", advarer mod at forsøge at spare kvadratmeter uden omtanke: 

- Der er den risiko ved et storrumskontor, at der altid lige kan sidde én mere, og at man begynder at sætte folk ind med skohorn, hvor der ikke rigtigt er plads, siger hun, men mener omvendt, at storrumskontorer er en succes, hvis de bliver indført med omtanke.

- Er der vilje og tro lykkes storrumsprojektet altid. Det er vigtigt, at ledelsen giver medarbejderne lige så lang tid til at bearbejde tanken, som de selv har haft. Når medarbejderne så har fået idéen fremstillet og allerhelst afprøvet i et stykke tid, er der som regel ingen, der vil tilbage til gamle tilstande.


Senest revideret den 21. februar 2020