Storrumskultur

Processen er vigtig. Ledelsens deltagelse er vigtig. Men hvis det ikke lykkes at ændre medarbejdernes opfattelse af, hvad der er ”rigtigt arbejde”, er der ikke store chancer for succes i overgangen til at arbejde i åbne kontormiljøer.

Det er hovedresultatet af en undersøgelse af tre danske kontorarbejdspladser, som forskere fra Center for New Ways of Working har lavet som led i en stor, nordisk undersøgelse af emnet. Forskerne peger på, at en nyt begreb, ”arbejdsopfattelse” eller ”conception of work”, er centralt i forståelsen af, hvorfor nogle omstillingsprocesser virker, og andre ikke gør det.

Skab en fælles kultur

Overgang til åbne kontorer skaber ofte utilfredshed hos medarbejdere, der oplever støj og forstyrrelse, som går ud over deres koncentration. Det kan man imidlertid imødegå ved at arbejde målrettet på at skabe en fælles kultur og fælles forståelse for, hvad de åbne kontorer kan bruges til, og hvordan man opfører sig i dem. Det viser et interventionsprojekt på tre arbejdspladser, som COWI i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udført med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.

Larm koster flødeboller

Nogle arbejdspladser har indført adfærdsregler for at mindske oplevelsen af at blive forstyrret. I Sundhedsorganisationernes a-kasse koster det flødeboller til alle kolleger, hvis mobilen ligger ensomt og ringer på skrivebordet, mens man er væk. Nogle forskere advarer mod adfærdsregler, fordi de skaber en tyssekultur, som forhindrer videndeling. Christa Breum Amhøj fra DPU peger på, at der altid vil være regler - skrevne eller uskrevne - og de handler om magt. Magt til de introverte eller til de ekstroverte.

Storrummet er en scene

Heidi Lund Hansen fra COWI har også studeret de åbne kontorer i et magtperspektiv. Hun opfatter storrummet som en scene.

- Hvis man hele tiden viser overskud, venlighed og tillid – både i telefonsamtalerne, som kollegerne jo lytter med på, og i andre situationer bliver man opfattet i et positivt lys. Det betyder at man bliver attraktiv for kollegerne – og det er ofte godt givet ud - for næste gang en af kollegerne skal vælge nogle ud til et samarbejde i et projekt, vælger de dem, der signalerer gode samarbejdsevner og overskud, siger hun.

De unge suger til sig

De unge er ofte mest tilpasse i storrummet, men det har både fordele og ulemper, mener Yvonne Husted, HR-chef ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Fordelen er, at de suger viden til sig.

”Ulempen er, at de kan have svært ved sortere fra og se forskellen mellem need to know og nice to know, og det kan være både belastende og stressende for dem,” siger hun.