Åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

Scenen er din

Storrumskontoret er en scene, hvor du optræder for kollegerne og cheferne, og de optræder for dig. Den konstante overvågning af hinanden kan føre til stress. Heidi Lund Hansen har netop lagt sidste hånd på sin erhvervsPhD, hvor hun ser nærmere på kulturen i storrum og på hvilke konsekvenser fremtidens kontor har for medarbejderne.

Af Mette Marie Karlberg og Søren Svith, Periskop

- Det er jo egentlig helt simpelt – vi kan se hinandens pc-skærme og dermed se, hvad hinanden laver. Fx sad jeg selv i en virksomhed for ikke så lang tid siden og skulle løse en opgave, hvor jeg skulle researche lidt på internettet.

Pludselig kommer jeg ind på en hjemmeside om gaveshops og kroophold. Og min første tanke var: ’Tænk hvis chefen står bag mig og ser det’. Han stod der selvfølgelig ikke, men bare tanken om at han kunne have gjort det er stressende, siger Heidi Lund Hansen.

Heidi Lund Hansen har i sin afhandling ’Spaces for learning and working’ set nærmere på kulturen i storrumskontorer, og på hvordan kulturen påvirker medarbejderne. Igennem et halvt år har hun ageret fluen på væggen og observeret medarbejdere og ledere i to mellemstore danske virksomheder.

I løbet af hendes observationer blev det tydeligt for Heidi Lund Hansen, at medarbejderne var bevidste om at de ser og bliver set når de arbejder. I storrummet står man til skue for sine kollegaer og deres dom, hvilket har en afsmitning på, hvad medarbejdere siger og gør offentligt på arbejdspladsen.

- Jeg sagde til en medarbejder, at jeg flere gange i min afhandling skriver ’TAXA, TAXA, TAXA’. For det viste sig nemlig, at når jeg kørte i taxa med medarbejderne, var der en større fortrolighed i, hvad de fortalte mig. Til det sagde han ” Det er jo også klart nok for man føler sig mere sikker og fortrolig i taxaen – der er ikke den der Big Brother fornemmelse, forklarer Heidi Lund Hansen.

Din arbejdsplads er din scene

Et andet kulturelt træk, der kom frem under Heidi Lund Hansens observationer, var hvad hun selv kalder for ’positionering’. Positionering tager udgangspunkt i overvågningen – at kollegerne kan høre ens telefonsamtale, gør at de også kan høre om man fx taler ordentligt til kunderne i telefonen. Som en konsekvens af overvågningen har medarbejderne derfor også mulighed for at vise deres faglighed frem i det åbne kontor.

Når kolleger overhører telefonsamtaler sker der en positionering af en selv overfor kollegerne, uden at man måske er bevidst om det. Man får et billede af hvem der er de seje, de kloge og de hjælpsomme.

- Hvis man hele tiden viser overskud, venlighed og tillid – både i telefonsamtalerne, som kollegerne jo lytter med på, og i andre situationer bliver man opfattet i et positivt lys. Det betyder at man bliver attraktiv for kollegerne – og det er ofte godt givet ud - for næste gang en af kollegerne skal vælge nogle ud til et samarbejde i et projekt, vælger de dem, der signalerer gode samarbejdsevner og overskud.

Så hvis du skal være med hvor det sker, gælder det om fremvise de værdier som kollegerne tolker som udtryk for at du er en god og dygtig kollega der er fremme i skoene, siger Heidi Lund Hansen.

Med udgangspunkt i observationerne om positionering, introducerer hun begrebet ’stage management’, altså sceneledelse, i Erhvervs PhD’en. Med ’stage management’ forstår Heidi Lund Hansen, at vi hver i sær i det åbne rum bliver ledere af vores eget arbejde, det åbne rum bliver så at sige vores egen scene: Vi bejler til vores kolleger, vi viser de værdier frem, som vi ved er i høj kurs, og de der ikke er i høj kurs bliver gemt til mødelokalet – eller taxaen.

Storrum bør være en ledelsesstrategi

For at medarbejderne ikke skal lide under følelsen af konstant overvågning eller under konstant at skulle positionere sig selv og stille sig selv i et godt lys, skal der sikres et godt psykisk arbejdsmiljø, mener Heidi Lund Hansen. Udover grundstene som tillid og ærlighed handler det også som forståelsen af hvad ’rigtigt arbejde’ er på arbejdspladsen.

- Åbne kontorer giver mulighed for at medarbejderne bliver bedre til at tage ansvar og lede sig selv, men man skal have defineret, hvilke værdier, der vurderes efter på arbejdspladsen. Hvis man har en arbejdskultur hvor folk er bundet til skrivebordet, kan det give frustration fordi åbne kontorer også giver forstyrrelser og visuel støj.

Har man en arbejdsplads, hvor forståelsen af det ’rigtige arbejde’ er ensbetydende med møder og kunder ude i byen giver det en helt anden tilgang til det åbne kontor. I sådan et arbejdsmiljø er det åbne kontor en ressource, eller et sted hvor medarbejderne kommer ind for at følge op på løse ender og trække på deres kolleger, Der er kontoret et tilvalg, i stedet for et vilkår, siger Heidi Lund Hansen.

Definition på det ’rigtige arbejde’ og kulturen på arbejdspladsen definerer ikke sig selv bare fordi man nedlægger nogle vægge og ændrer ledelsesstrategi på papiret. Storrummet skal ifølge Heidi Lund Hansen tænkes ind som et ledelsesmæssigt strategisk middel og der skal sættes ledelsesmæssige ressourcer af i en lang periode – også efter at væggene er væk.


Senest revideret den 6. oktober 2022