Af Lone Bolther Rubin
Er der brug for hjælpemidler til en borger, betaler kommunen. Er der derimod tale om en velfærdsteknologi, der kan karakteriseres som arbejdsredskab, skal Plejecenter Ærtebjerghaven i Odense betale for det.
En elektrisk toilet- og badestol koster for eksempel plejecentret 700 kr. om måneden – penge der i princippet går fra normeringen.
Spørger man arbejdsmiljørepræsentant Gitte Frandsen, om det er det værd, svarer hun uden tøven et klart og tydeligt: JA.
- Jeg kan mærke fordelene på min egen krop, og jeg skal altså holde til jeg bliver 70, forklarer hun.
Læs også:
- Meningsfyldt velfærdsteknologi i Odense Kommune
- Læs mere om velfærdsteknologi
- Ny teknologi på Plejehjem
Tester og implementerer som de første
Ærtebjerghaven tester ny teknologi på ældreområdet i Odense Kommune, og plejecentrets anbefalinger er afgørende for, om en løsning skal implementeres i kommunen.
Derfor er Ærtebjerghaven også et skridt foran i implementeringen og er det plejecenter i Odense, der har mest velfærdsteknologi - også selvom det koster på budgettet.
Camilla er tovholder på test og implementering af nye teknologiske løsninger på Ærtebjerghaven. Hun er også positiv.
- Hvis man målte på det, så er jeg sikker på, at vi har færre sygedage og arbejdsskader end førhen. Når jeg for eksempel arbejder med en borger på den nye toiletstol, så kan jeg stille den i både højde og vinkel, så borgeren ikke risikerer at glide ud. Samtidig kan jeg stille og roligt vaske og pleje vedkommende uden at skulle bøje ryggen. Det betyder rigtig meget.
Leder Heidi Tange giver hende ret og tilføjer:
- Én sygedag er meget dyrere end det, det koster at leje en toiletstol.
Planlægningsskærm gør det let at hjælpe hinanden
Camilla og Gitte er enige om, at den løsning, der har påvirket arbejdsmiljøet mest positivt, er planlægningsskærmen.
Den er udviklet i samarbejde med Ærtebjerghaven og kan vise, om der er nogen i huset, der har brug for hjælp. Der hænger en skærm på alle stuer og fællesrum, og her kan man hurtigt få overblik over dagens opgaver.
Når en opgave er løst, kan den hurtigt vinges af, og det er blevet lettere at dokumentere sit arbejde. Der sker færre fejl, og er der en opgave, man ikke når, står den åben til næste vagt eller en hjælpende hånd fra en kollega. Dermed kan man ikke glemme at give en opgave omkring en borger videre.
Grøn og orange tekst på skærmen indikerer, om en afdeling er "med" eller "bagud" med arbejdet. Det betyder, at kollegerne hjælper hinanden meget mere end før.
- Det giver struktur på arbejdet, og det er synligt, hvad vi kan nå og ikke nå. Det er trygt at vide, at kollegerne kan træde til - uden at man skal bede om hjælp, siger Gitte Frandsen.
Ingen kontrol af medarbejderne
Planlægningsskærmen vakte på forhånd bekymring for, om den ville blive brugt til kontrol af den enkelte, men det har ikke været tilfældet.
- Det er et arbejdsredskab, som giver færre fejl - for eksempel i medicinering. Jeg har aldrig brugt den til kontrol af medarbejderne, forsikrer leder Heidi Tange.
Rotaflex-sengen udsætter brug af lift
Flere af de andre velfærdsteknologiske løsninger på plejecentret har forbedret det fysiske arbejdsmiljø. Gitte sætter sig op i en rotoflex-seng, og Camilla tager fjernbetjeningen. Stille og roligt løfter hun fodenden op, drejer sengen rundt og lægger "borgeren" ned.
- Det betyder, at borgeren selv kan komme op at stå om morgenen, i stedet for at jeg skal belaste min ryg ved at hjælpe til, siger Gitte.
Samtidig har sengen betydet, at behovet for at forflytte med loftlift bliver udsat. Det er mere værdigt, mere behageligt og mere mobiliserende for borgeren. Desuden giver det en bedre relation mellem borger og personale.
- Jeg kan bedre føre en samtale og have øjenkontakt med borgeren, mens jeg styrer med fjernbetjeningen. Førhen drejede kommunikationen sig mere om selve forflytningen. Nu kan vi snakke om alt muligt andet. Det giver mere ro på, og borgeren er mindre frustreret og mere glad. Det gør hele arbejdsdagen lettere, siger Camilla Christensen, mens hun får Gitte op at sidde igen.
Kompressionsstrømper vendte modstand til accept
Rotaflex-sengen mødte stor modstand i kommunen, da den skulle implementeres. Camilla Christensen er med i et netværk af velfærdsteknologiske ambassadører. Det består af cirka 60 medarbejdere fra forskellige arbejdspladser. Da sengen blev præsenteret, var de andre ambassadører skeptiske.
- Men så fortalte jeg om, hvor glade vi var for den. Stemningen vendte, da jeg fortalte, hvor meget lettere det var at lægge kompressionsstrømper på. Det var lige det, der gjorde udslaget, fortæller Camilla.
Fordele ved at være testcenter
Ærtebjerghaven er glad for at være testcenter. Alle medarbejderne er næsten hver gang involveret i de forskellige tests. De har dermed stor indflydelse på kommunens velfærdsteknologiske udvikling.
- Det betyder også, at vi ved rigtig meget om hjælpemidler. Skulle der være et, man ikke rigtig kender, så er der altid en kollega, der kan hjælpe med at vælge et, der passer til det problem, man står med, siger Gitte Frandsen.
Ulemper ved at være testcenter
Men der er også ulemper. Især når der skal testes en teknologi, som viser sig ikke at virke. Som for eksempel de fem intelligente senge, der skulle testes i et helt år.
- Sengen dumpede med et brag. Den kunne alt muligt, og der var 14 knapper, der hele tiden skulle indstilles. Hver morgen kunne man starte forfra, og det var kun mig, der kunne finde ud af det. Flere funktioner kortsluttede, og vi skiftede fjernbetjening tre gange, husker Camilla Christensen og fortsætter:
- Inden vi fik sengene til test, var der kamp om at få dem ind i lejlighederne, men der gik ikke lang tid, før der var kamp om at komme af med dem. Til sidst holdt vi bare op med at bruge dem.
Kommunens nye test og implementeringer
Kommunen har selvsagt ikke implementeret den udskældte seng. På Odense Kommunes Center for Velfærdsteknologis hjemmeside kan man se, hvilke teknologier der er testet i kommunen, og om de er fundet egnet til implementering eller ej. Læs mere om testede teknologier i Odense kommune her
Ærtebjerghaven er ikke pt i gang med at teste nye teknologier, men andre medarbejdere i kommunen tester bl.a. en automatisk støttestrømpepåtager, en armstøtte og er på vej til at afprøve planlægningsskærmene til mere borgerrettede formål – f.eks. Skype med familien, fotos, madbestilling mv.