Meningsfyldt velfærdsteknologi i Odense

Odense Kommune har stort fokus på arbejdsmiljøet, når de tester og indfører velfærdsteknologi. En klar behovsorienteret strategi indebærer et højt niveau af kommunikation med og involvering af medarbejderne.

Af Lone Bolther Rubin

Hvilke behov har borgere og medarbejdere for velfærdsteknologi? Det kan de selv bedst fortælle og vise, og det er hele omdrejningspunktet for Odense Kommunes implementering af teknologierne.

Der testes kun teknologier, der giver mening, og meningen er defineret i en klar strategi formuleret i fem målsætninger. Den tredje sætning handler om at styrke medarbejdernes arbejdsmiljø.

- Det er ved at tage udgangspunkt i behovet ude på arbejdspladsen, at vi lykkes med at implementere. Det giver mere mening, når vi omsætter strategien til en fortælling, der har rod i praksis, fortæller Henriette Jakobsen, der er chefkonsulent i Center for Velfærdsteknologi i Odense Kommune.

Behovet afdækkes af antropolog

Odense Kommune har haft en antropolog ude på forskellige typer af arbejdspladser. Hver arbejdsplads blev iagttaget i en længere periode. Formålet var at afdække behovet og definere, hvilke arbejdsopgaver der er potentiale i at løse med brug af velfærdsteknologi.

Som eksempel vil der være typer af arbejdspladser i kommunen, hvor det giver mening at få hjælp til benløft, fordi der er mange af dem, og fordi de giver et uhensigtsmæssigt vrid i medarbejderens ryg.

- Med gode behovsanalyser er det os og ikke producenterne, der sætter dagsordenen for, hvad vi søger løsninger på, siger Henriette Jakobsen.

Velfærdsteknologiske løsninger testes

De veldefinerede behov bliver styrende for hele den efterfølgende proces. Kun løsninger, der giver mening i forhold til målsætning og behov, bliver testet ude på arbejdspladserne.

For eksempel er Plejecenter Ærtebjerghaven udpeget til testcenter på ældreområdet, og udkørende teams afprøver løsninger i borgernes egne hjem.

Læs også: Ærtebjerghavens medarbejdere har gavn af teknologien

- Vi vil gerne ud til alle, for der kan være stor forskel på at teste noget på en institution og på at se, hvordan det virker på arbejdsmiljøet ude i forskellige hjem, hvor forholdene er helt anderledes, siger Henriette Jakobsen.

Involvering begynder før, der er et projekt

En række nøglemedarbejdere bliver løbende hørt og involveret. Målet er at skabe ejerskab til velfærdsteknologien. Cirka 60 velfærdsambassadører på tværs af faglighed samt et ledernetværk er alle tovholdere på velfærdsteknologi. De bliver orienteret og spurgt til råds som de første.

- De ved hele tiden, hvilke teknologier, vi arbejder med at teste og implementere, og hvad der er på vej. Deres opgave er at fortælle det videre ude på arbejdspladserne, så alle føler sig orienteret. Desuden bidrager de med deres erfaring fra det daglige arbejde og giver input til beslutningen om nye projekter, fortæller Henriette Jakobsen.

Vurderer effekten på arbejdsmiljøet

Konsulent Christina Eilrich Svendsen er en af de projektledere, der står for at udvælge og teste teknologierne. Lige nu er to udkørende grupper i gang med at teste en elektrisk strømpepåtager.

- Det er virkelig hårdt at hjælpe en borger med at tage kompressionsstrømper på. Nogle medarbejdere gør det måske ti gange om dagen, så det er et klart behov, vi har defineret. Vi har prøvet flere forskellige strømpepåtagere, men denne her henvender sig til en bredere målgruppe og kan måske gøre borgeren selvhjulpen samtidig med, at vores medarbejdere ikke belastes, siger hun.

Christina Eilrich Svendsen interviewer ikke kun borgerne, men i høj grad også de involverede medarbejdere om, hvordan det påvirker arbejdsgangene.

- Vi kigger altid på arbejdsmiljøet. I forbindelse med implementeringen af rotosengen, er der flere, der har udtrykt, at de har det bedre i ryggen, fordi de undgår de vrid, der er forbundet med at hjælpe folk ind og ud af den traditionelle seng, siger hun.

På baggrund af interviews med borgere og medarbejdere, laver Christina Eilrich Svendsen en velfærdsteknologisk vurdering (VtV). Hun bruger en metode, som Teknologisk Institut har udarbejdet. Læs mere om velfærdteknologisk vurdering her.

Hvis det samlede resultat er positivt, går kommunen videre og laver en business-case. Her vurderer kommunen, om det kan svare sig både kvantitativt og kvalitativt at indføre teknologien på flere arbejdspladser.

Den svære implementering kræver lederopbakning

Det er langt fra alle produkter, der består prøven, men de, der gør, går en ny udfordring i møde: Implementeringen.

- Det er svært og komplekst. Vi er nødt til at have ledere og medarbejdere med, og det gør vi bedst ved at samarbejde med dem. Det er væsentligt, at lederne anerkender, at det er svært at implementere nye vaner og nye teknologier. Der skal gives tid og rum til det, siger Henriette Jakobsen.

Viden og oplæring af den enkelte er lige så vigtig

Christina Eilrich Svendsen supplerer:

- Den enkelte skal kunne se, at det er godt for dem at kunne implementere teknologien, men det er også vigtigt at lære teknologien at kende og blive tryg ved den. Derfor arbejder vi med at gøre teknologierne tilgængelige for alle medarbejdere ved, at der er mulighed for at prøve en løsning af, inden vi indfører den, siger hun.

Dertil kommer en mere daglig oplæring. Den er organiseret ved, at et netværk af fagrelevante tovholdere fra hver arbejdsplads bliver klædt på til at vejlede deres kolleger.

Det kan for eksempel være forflytningsvejledere eller ble-ansvarlige, som aktuelt er i spil i forbindelse med implementering af sensor-bleer.

Ambassadørerne og ledernetværket spiller desuden en vigtig rolle som forbindelsesled mellem den centrale forvaltning og arbejdspladserne.

Dertil kommer informationsfoldere og QR-koder på teknologierne, der bringer brugeren hen til en vejledning. Der kan desuden søges viden på en elektronisk teknologi-børs. Men det er ikke altid nok.

Gode fortællinger hjælper, når implementeringen halter

- Det er jo vaner, der skal ændres. Vi prøver at prioritere vores indsatser, så der ikke er for mange forandringer på samme tid. Desuden følger vi op og fortsætter indsatsen til det lykkes. Ofte rummer businesscasen en forventet besparelse, der bliver udmøntet. Og vi kan ikke bare tage penge fra områderne, og så ikke hjælpe dem med at komme i mål, understreger Henriette Jakobsen.

Opfølgningen sker efter behov, men kan for eksempel ske ved at fortælle om de arbejdspladser, der er lykkedes godt med implementeringen.

Hvis fortællingen har fokus på kerneopgave og arbejdsmiljø kan det være med til at gøre implementering mere meningsfyldt – og dermed lettere at lykkes med.

- Hvis vi for eksempel med sensor-bleerne bliver i stand til at ramme det rigtige tidspunkt for et bleskift eller en tur på toilettet, så kan vi undgå lækage med tilhørende skift af sengetøj, forflytninger og lignende. Det sparer medarbejderne for et slidsomt arbejde og giver borgeren meget mere livskvalitet, forklarer Henriette Jakobsen.

Strategien har givet systematik

Hun synes, at Odense Kommune lykkes rimeligt godt med arbejdet.

- Vi er ikke i mål, men vi er kommet langt, og det er vi i kraft af, at vi tænker hele vejen rundt og har en klar strategi. Det har gjort det let at skabe systematik om alt fra behovsanalyse til implementering, siger Henriette Jakobsen.


Senest revideret den 30. april 2020