Skørt og skævt hus med plads til teknologi

Af journalist Lone Bolther Rubin

En massiv kampestenstrappe med almuegrønne balustre i støbejern forbinder etagerne i Lokalcenter Trøjborg.

Hver etage er en oplevelse for sig selv med kringlede kroge, hvælvede gange og store, tunge fyldningsdøre. Huset er fra 1904 og er bygget til formålet. I begyndelsen hed det ”De gamles hjem” og senere ”Bakkegården”. Det har aldrig været på tale at flytte de 68 beboere til nye lokaler.

- Beboerne trives i det her skøre, gamle og skæve hus. Det fungerer godt for demente, og personalet kan lide at være her, siger arbejdsmiljørepræsentanten Judith Sørensen.

Huset er fredet, så nye installationer som kabler og rør må ikke kunne ses. Der er dog for mange år siden etableret elevatorer til eksempelvis kørestolsbrugere og tunge hjælpemidler.

Svingbar vask rækker ikke langt nok

Plejecentret er nu udpeget til testcenter for pilotprojektet "Mere velfærdsteknologi i Aarhusianske plejeboliger". Det giver nogle udfordringer. For eksempel er der skråvægge på øverste etage, og der er ikke to badeværelser, der er ens. Netop derfor kan der hentes mange gode erfaringer her.

En af de ting, som Lokalcenter Trøjborg har testet, er en svingbar vask. Tanken er, at beboeren kan blive siddende på toilettet og svinge vasken hen til sig for at vaske hænder.

- Men vi fandt hurtigt ud af, at afstanden på vores badeværelser er for stor til, at vasken vil kunne nå hen til toilettet, fortæller projektleder Lotte Bagge.

Rækkeafstanden for en svingvask er 1,1 meter, men afstandene i plejeboligernes badeværelser er 1,4 til 4 meter.

- Vi har nu alligevel fundet ud af, at vi kan bruge vasken, når borgeren bruger kørestol eller bad- og toiletstol. Vi kan slippe for de uhensigtsmæssige arbejdsbevægelser, som medarbejderne nogle gange kommer til at gøre for at få borgeren ordentligt placeret ved vasken, fordi vi kan trække vasken det sidste stykke, forklarer hun.

Samtidig kan personalet stå eller sidde på den anden side af vasken foran beboeren og hjælpe til. Det giver en mere ligeværdig relation. Det er nu besluttet at installere svingvaske i 30 ud af de 68 hjem.

Ni hjælpemidler bliver testet

Det er kommunens ”Center for Frihedsteknologi”, der har udpeget, hvilke hjælpemidler og velfærdsteknologier, der skal afprøves. Foruden svingvasken er det:

• En mobil løftestol, der kan hjælpe en borger op fra gulvet
• Skylle-tørre-toiletter og bidétsæder
• Eleverende hygiejne- og påklædningsstol
• Et stå- og forflytningshjælpemiddel
• Et webkamera, der tillader tilsyn uden at åbne forstyrrende døre
• En mobil monitor til at registrere søvnmønstre
• En mobil skærm med projektor til diverse aktiverende spil, fotoalbum mv

Der er desuden kommet et ekstra hjælpemiddel med i pakken, fordi Plejecenter Trøjborg har boliger med skråvægge, hvor der ikke er plads til loftlift. Det er en gulvlift i en anden udformning, end dem centret plejer at bruge.

Plejecentret forventer især, at den nye hygiejne- og påklædningsstol vil give færre skader og mindre nedslidning.

- Den sparer rigtig mange arbejdsgange og trælse forflytninger. Desuden får vi en meget bedre arbejdsstilling, når vi for eksempel giver støttestrømper på eller skifter ble, siger arbejdsmiljørepræsentant Judith Sørensen.

God nattesøvn med kamera

Ved at registrere beboernes søvnmønster, kan man sætte ind med f.eks. medicinering og rettidig toiletbesøg, der kan hjælpe beboerne til en bedre nattesøvn.

Det samme er målet med webkameraet. Det optager ikke borgeren, men er som et lille virtuelt vindue, som personalet kan se igennem og konstatere, om alt er i orden. Dermed undgår man at forstyrre nattesøvnen.

- Det giver mere tryghed på arbejdet for nattevagten. Samtidig gør det beboerne mere friske og selvhjulpne og dermed ikke så ”tunge” at håndtere om dagen. Det betyder meget for vores arbejdsmiljø, siger lederen af plejecentret, Marianne Nasseri.

Af respekt for intimsfæren er kameraet udelukkende rettet mod borgerens overkrop.

Brandmyndighederne udfordrer implementering

En anden udfordring kommer fra brandmyndighederne. Der må ikke stå noget på gangene, så hjælpemidlerne skal opbevares i borgernes hjem. Også selvom der er flere, der deles om samme hjælpemiddel.

- Så tilpasser vi arbejdsgangene, så vi ikke skal vente på, at hygiejne- og påklædningsstolen er ledig, siger Marianne Nasseri.

Desuden skal batterierne til bl.a. hygiejne- og påklædningsstolen lades op i rum med udsugning på grund af den store varmepåvirkning.

- Men vi har faktisk kun udsugning på vores handicaptoiletter, og vi kan ikke rigtig etablere noget andre steder på grund af fredningen, forklarer Marianne Nasseri.

- Vi giver nu ikke op, for det giver mening at få implementeret hjælpemidlerne, tilføjer arbejdsmiljørepræsentanten Judith Sørensen.

Mobil løftestol er god til kringelkroge

Faktisk er der også hjælpemidler, som giver særlig god mening i et kringlet og kroget hus, som Trøjborg Lokalcenter. For eksempel den mobile løftestol.

- Det er sjældent, at folk falder indenfor loftliftens rækkevidde. Sker det på gangen eller inde i en krog, så er det meget lettere at bruge den nye løftestol, siger Judith Sørensen.

”Tarzan’er” skal lære de andre op

Uanset de fysiske rammers begrænsninger, er det ikke den største udfordring ved at implementere ny teknologi. Det vigtigste vil altid være at få medarbejderne med på det.

Lokalcenter Trøjborg har valgt en særlig taktik, der lader til at virke. En del af de såkaldte ”Tarzan’er”, der har været vant til at klare opgaverne med muskelkraft, og som typisk tænker, at de ikke har brug for ny teknologi, er blevet udnævnt til superbrugere.

- De har nogle vaner, der skal aflæres, og de skal tillære nogle nye. Ved at give dem ansvar for at lære andre at bruge de nye teknologier, får vi mere ud af vores sidemandsoplæring, siger lederen Marianne Nasseri.

Leverandørerne af de forskellige teknologier står for at undervise superbrugerne.

Tid og mening tæller også

Marianne Nasseri har desuden sørget for, at der er afsat ressourcer i form af tid til implementeringen. Blandt andet er kurserne lagt på tidspunkter, der ikke er ramt af travlhed.

Endelig er det vigtigt at få formidlet meningen med hjælpemidlerne.

- For det første skal det give mening i forhold til borgeren, der bliver mere selvhjulpen og får en mere værdig hjælp. Dertil handler det jo om at få et bedre arbejdsmiljø og forebygge sygdom på grund af nedslidning. Mindst en af de to ting skal være opfyldt, ellers kan man ikke få den enkelte til at bruge en ny teknologi, vurderer lederen.