Det er billigere at viske ud end at flytte mure

Få inspiration til, hvordan den gode byggeproces kan sikres, når sygehuset skal bygges.

Del: - -

Masser af dagslys i Malmø

Den nye infektionsmedicinske afdeling på Malmøs universitetssygehus bliver en cylindrisk bygning, som sikrer masser af dagslys og minimeret smitterisiko.

Illustration: C.F. Møller A/S.

I Malmø er Universitetssjykhuset, UMAS, i gang med at bygge en cylindrisk bygning, som skal rumme en ny infektionsmedicinsk afdeling med i alt 51 sengestuer. 

Direkte lys på stuerne

Selv om patienterne skal isoleres er bygningen præget af gennemstrømmede dagslys. Det kommer direkte ind på alle stuerne, der ligge som lagkagestykker yderst i bygningen. Da bygningen har form som en cylinder kommer der også dagslys ind fra indersiden af cirklen og alle rum i bygningen har direkte dagslys med undtagelse af gangene. De har til gengæld indirekte lys via glaspartier ind til rum med dagslys.

Hindre smittespredning

Bygningen med det usædvanlige udseende er primært formet således for at hindre smittespredning. Patienterne kan blive kørt direkte ind isolationsstuen udefra via en glasoverdækket altan. Fra altanen til sengestuen er der en sluse som skal opretholde trykket på stuen af hensyn til ventilationen og dermed smittespredningen. Tilsvarende er der en sluse fra personalets område i de indre af bygningen og ind på stuerne. 

Engangsudstyr

På hvert badeværelse i sengestuerne er der en dekonterminator, så man kan rengøre det materiel, man bruger til patienten, fx bækken. Det er i modsætning til almindelig sengestue, hvor man tager det ud i et skyllerum. Men man bruger meget engangsudstyr også til at beskytte personalet med, engangsdragter, - handsker, -masker. Det bliver pakket sammen i den ydre sluse, hvor det bliver emballeret, så det kan transporters væk og blive forbrændt.

Byen helt ind i stuen

”Når man isolerer folk, er det i sig selv en traumatisk oplevelse. Derfor har vi lagt vægt på, at der er meget åbent. Patienterne får byen helt ind i stuen, på grund af stuernes lagkageform, hvor der er glas i den brede ende af stuen. Man kan ligge og følge med i det liv, der udspiller sig i byen, siger afdelingsleder Jørn Held fra det danske arkitektfirma C.F. Møller, der har tegnet bygningen.

Han peger også på, at arbejdsmiljøet i den kommende bygning ud over dagslys også vil være præget af korte gåafstande.

”Patientstuerne ligger som lagkagestykker rundt langs bygningens yderside og medarbejdernes område ligge i midten. Det giver meget kort gåafstand til stuerne,” siger han.

Del af organisationsudvikling

Den cylindriske infektionsmedicinske afdeling ligger oven på en anden ny bygning, som skal rumme Sveriges største akutmodtagelse. Her har en ny organisering af arbejdet tænkt ind i byggeriet der skal understøtte øget brug af teamarbejde. 

”Arbejdspladserne er ikke indrettet til folk med en bestemt type uddannelse, som man normalt gør, men til funktioner, fx. diktat, konference og afrapportering, hvor man skal sidde overfor hinanden. Man har droppet de traditionelle rum, der er reserveret hhv. læger og sygeplejersker og i stedet lavet rum til de tværfaglige teams, fortæller Jørn Held.

Indretningen er bestemt dels af brugernes beskrivelse af, hvordan de arbejder i dag og dels af en organisationsudviklingsplan, som sygehuset har vedtaget. Bygningen er således en del af sygehusets organisationsudvikling.

Bedre akustik på kontorer

De funktionsopdelte team-arbejdspladser stiller store krav til akustikken og derfor er lofterne lavet af akustikplader og delt op i to niveauer for at få flere flader, som kan absorbere lyden og flere forskellige refleksioner. 
Desuden er alle skærmvægge ind i mod arbejdsområdet lavet af dæmpende materiale lige som de enkelt arbejdsnicher er.

Over sengestuerne er to etager med kontorlandskaber, grupperum, konferencerum og enkeltmandskontorer. Her er der mulighed for at fordybe sig i forskning  og oplære nyt personale.

Denne artikel er skrevet i 2008 før byggeriet var afsluttet.


Senest revideret den 11. maj 2020