Del: - -

Stress

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. De fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine, mens de psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress.På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression og hjerte-karsygdomme.

Tænk i realisme og helhed

Når det psykiske arbejdsmiljø vurderes, er det vigtigt at huske sammenhængen mellem de forskellige dimensioner - f.eks. er høje krav især en belastning, hvis en medarbejder har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet.

For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende, at:

  • Fokusere på de forhold, der kan ændres.
  • Arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af lægepraksisens daglige arbejdsgange.
  • Overveje konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø, når der sker væsentlige forandringer; f.eks. nye arbejdsopgaver og ændret organisering af arbejdet.
  • Sørge for tæt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne (og en evt. arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisation).
  • Også huske de forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø, fordi de giver energi til arbejdet og nødig skulle forsvinde igen.

Stress

Ved behandling af patienter kan der være problemer med fastlagte tidsnormer, der begrænser muligheden for at udføre arbejdet tilfredsstillende.

Problemer med stor arbejdsmængde og tidspres kan f.eks. opstå, når der både skal udføres planlagte og uforudsete opgaver; f.eks. når akutte behandlinger skal indpasses i de planlagte aktiviteter. 

Det er psykisk anstrengende at have et arbejde, hvor der konstant skal arbejdes hurtigt, præcist og fejlfrit - f.eks. ved hyppige skift fra patient til patient. Og ofte har medarbejdere på i en lægepraksis ret begrænset indflydelse på de rammer, arbejdet er tilrettelagt under.

Det er vigtigt at tilpasse arbejdsmængden til de faglige, personlige og sociale ressourcer og til det behandlings- eller serviceniveau, der ønskes. Undgå at skabe modsætningsfyldte krav og lange perioder med stort tidspres.

Følsomme patienter kan belaste følelsesmæssigt

Mange læger og sygeplejersker skal på egen hånd kunne løse de opgaver, som er forbundet med personlig kontakt med mennesker, der er alvorligt syge eller lige har mistet et familiemedlem.

Det kan være en stor psykisk belastning, hvis der ikke er mulighed for at give den hjælp og omsorg, som patienten ønsker eller har behov for. Misforståelser på grund af manglende indsigt i fremmedes kulturbaggrund og mangel på supervision kan gøre problemet større. Hjemmebesøg hos og konsultation af patienter med misbrugsproblemer kan udgøre en særlig risiko.

Find mere information om stress her


Senest revideret den 18. august 2020