Kravene til diagnostiske skærme handler typisk om hensynet til kvaliteten af det diagnostiske arbejde. Skærmene skal opdatere hurtigt og have god kontrast.
Disse krav er også vigtige for arbejdsmiljøet, men Arbejdstilsynet peger også på en række andre punkter.
Fra ATs vejledning:
- Tegnene på skærmen skal være tydelige og tilstrækkeligt store.
- Lysstyrke og kontrast skal nemt kunne justeres og indstilles efter ydre forhold.
- Den ansatte skal kunne dreje og vippe skærmen efter vedkommendes behov. Der kan eventuelt bruges særskilt sokkel til skærmen eller indstilleligt bord, så højden kan tilpasses den enkelte ansatte.
- Generende reflekser i skærmen og blænding skal undgås, fx ved at anbringe skærmen med siden til lysindfald.
Se AT-vejledning om skærmarbejde på at.dk her.
Skærme og øjenirritation
Man blinker to-tre gange mindre end normalt, når man arbejder ved computerskærme. Blinkprocessen er vigtig, fordi den fornyr og udlægger tårefilmen som en beskyttende hinde udadtil. Tårefilmen har bl.a. til opgave at forhindre udtørring, hvilket kan opleves som øjenirritation og træthed.
Derfor er det vigtigt at undgå alt for lav fugtighed i kontormiljøet. Især ved intensivt computerarbejde, der stiller høje visuelle og/eller kognitive krav.
Typiske gener, som kan skyldes skærmen og dens placering, er øjenirritation, hovedpine og stress.
Skærmbriller
Ifølge Arbejdstilsynets vejledning om skærme har man ret til en undersøgelse af øjne og syn:
- inden man begynder at arbejde ved skærmen
- med jævne mellemrum herefter, og
- hvis der opstår synsproblemer/øjengener, der kan skyldes skærmarbejdet.
Hvis undersøgelsen viser, at man har brug for skærmbriller, skal arbejdsgiveren betale dem.
Gode råd:
- Hold mikropauser, hvor du ser væk fra skærmen og slapper af i øjet
- Lav bevidste blinkeøvelser
- Placer ikke skærmen for højt, da det øger fordampningen fra tårefilmen.
- Undgå lav luftfugtighed og høje temperaturer.