Del: - -

Forebyg ulykker i dagtilbud

Hovedansvaret for arbejdsmiljøet på institutionen ligger hos kommunens øverste ledelse, men alle skal være med til at sikre, at I ikke kommer galt afsted på arbejdspladsen.

I dagtilbud er ca. en tredjedel af arbejdsulykkerne fald- og snubleulykker. Lidt over halvdelen foregår udenfor – overvejende på legepladsen, men også fx på tur.

Halvdelen af faldulykkerne ender som alvorlige; dvs. langt fravær og evt. varige mén.

Også ulykker 'som følge af andres handlinger’ kan give varige mén på bevægeapparatet. De kan fx skyldes børn, der rykker i en arm, kaster sig op på ryggen eller svinger legetøj ind i dig. Selvom det kan være svært at tro, er det faktisk muligt at forebygge mange af disse ulykker.

Ligesom med ergonomi kultur handler det om at skabe en god daglig sikkerhedskultur. Det betyder bl.a., at I aftaler en praksis mht. at rydde op i ganglinjerne eller fylde huller op som børnene har gravet på legepladsen – eller at I aftaler, hvordan I undgår, at børn kan rykke i armen, når I går tur.

Læs meget mere om at undgå ulykker i dagtilbud. Der kan I også finde cases, gode råd og kampagnematerialet "Fald ikke på halen", der er målrettet daginstitutioner.

Der er også gode konkrete tip i vores 'Idébank' til at undgå ulykker.

 


Senest revideret den 24. august 2020