Af journalist Lone Bolther Rubin
Siden august 2017 har de godt 200 rengøringsassistenter, betjente, vagter og andre servicemedarbejdere i Intern Service Gladsaxe (ISG) for alvor kunnet få sved på panden i arbejdstiden. De har nemlig fået tilbud om gratis motion i op til 45 minutter om ugen i arbejdstiden og ubegrænset træning i fritiden.
Tilbuddet er en udbygning af en ordning, der startede med massage i 2007. Siden kom der hold i pilates og i 2015 også yoga-hold. Pilates er i mellemtiden nedlagt.
Det er muligt at gå på yoga- og motionshold med instruktør på fastlagte tidspunkter. Men man kan også bare bruge maskiner og redskaber i motionsrummet, når man vil fra kl. 6-20.
Vil man have fri adgang til motionsrummet, skal man igennem en instruktion, hvorefter man får et træningskort. Det er bl.a. for at sikre sig, at medarbejderne bruger kroppen rigtigt, så der ikke opstår skader ved træningen.
Læs også:
Målet er fysisk kompetenceudvikling
Målet er, at medarbejderne skal opbygge fysiske kompetencer, der modsvarer de krav, der er i arbejdet. Det er frivilligt, om man vil deltage, men SGI vil gerne have så mange som muligt til at træne, fordi det forebygger nedslidning og skader på arbejdet.
I februar 2018 er der 69, der gør brug af massage, 52 har taget et træningskort og 37 er tilmeldt et yogahold.
Gladsaxe Kommune giver alle medarbejdere, også dem i ISG, tilskud til private træningscentre, svømmehal mv., så ISG's tilbud står ikke alene.
- Vi ved ikke, hvor mange der træner andre steder, men vi ved, at der er mange af vores deltagere, som aldrig før har trænet. Og vi ved, at interessen er stigende, fortæller Birgit Vennike Dau, der er tovholder for fysisk kompetenceudvikling i ISG.
Finder og løser barrierer
Arbejdsgruppen for fysisk kompetenceudvikling og ISG's sundhedskonsulenter forbedrer løbende ordningen, så endnu flere vil vælge den.
- Vi prøver at identificere, hvilke barrierer der kan være. For eksempel blev vi opmærksomme på, at der var et ønske om kønsopdelt træning. Derfor har vi nu yoga- og motionshold om tirsdagen for kvinder og om torsdagen for mænd, mens der er åben og fri adgang til motionsrummet de øvrige dage. Det har hjulpet. Der er kommet flere på holdene, og vi oplever en lidt mere fri stemning på holdene, siger Birgit Vennike Dau.
En anden barriere kan være de myter, som hersker omkring det at motionere. En af dem er, hvordan man skal være klædt.
- Nogle tror, at man skal møde op i stram trikot, men så har vi fået en til at vise noget forskelligt træningstøj frem. Medarbejderne kan så vælge det, de bedst kan lide, og vi giver det til dem. Vi er spændt på at se effekten af det, forklarer tovholderen.
ISG ser også på, hvad arbejdspladsvurderingen (APV) viser. Det har på et tidspunkt afstedkommet afviklingen af en skulderworkshop.
- Vi tilrettelagde træning fire gange, hvor vi lærte medarbejderne, hvordan de skulle arbejde for at skåne skulderen, og hvordan de kunne træne for at modvirke smerter, siger Birgit Dau.
Svært at forstå, at man må træne i arbejdstiden
Det er også vigtigt for ordningens efterspørgsel, at alle ved og forstår, at det er i orden at bruge arbejdstiden på motion. At arbejdsgiveren faktisk gerne vil have det.
- Vi tror på frivillighed. Vi skal have respekt for, at det er voksne mennesker, der selv kan tage ansvar. Men vi kan gøre noget for at forstå, hvilke mekanismer der driver folk, siger Birgit Dau og fortsætter:
- Vores medarbejdere repræsenterer 20 forskellige nationaliteter, og mange er slet ikke vant til, at det kan være en del af et arbejde. Derfor gør vi meget ud af at fortælle det. Ikke bare på de fire årlige personalemøder, men også i mødet med medarbejderne. Det kan f.eks. være massøren, der anbefaler træning, eller rengøringslederen.
Ane-Katrine Høiby er rengøringsleder.
- Vi forklarer, at vi skal passe på os selv og hinanden. Og at medarbejderne kan forebygge skader ved at træne, siger hun.
Tryghed og sociale relationer fastholder
Motionsrummet er indrettet i forbindelse med administrationen. Det betyder, at ledere og medarbejdere møder hinanden oftere, og at man møder kolleger i motionsrummet. Det sociale aspekt er med til at skabe tryghed omkring træningen, ligesom det er med til at fastholde de aktive motionsvaner.
- Der er mange, der aftaler med hinanden, at de mødes til træning. På den måde spreder de også budskabet til hinanden, siger Ane-Katrine Høiby.
I løbet af 2018 vil der blive udviklet værktøjer til evaluering af effekten ved træningen med henblik på deling af inspiration og viden med resten af Gladsaxe Kommune.