Del: - -

Case: iPads gør eleverne i Odder til aktive deltagere

For snart 4 år siden fik alle lærere og elever i folkeskolerne i Odder Kommune hver deres iPad. Det har bl.a. gjort eleverne til aktive deltagere i læringen frem for passive lyttere.

En mere varieret skoledag for både elever og lærere er en af effekterne af at bruge nye mobile teknologier i undervisningen i folkeskolerne i Odder Kommune.

IPads til alle elever har skabt muligheden for andre læringsrum i mere uformelle omgivelser f.eks. i Bilka, på kunstmuseum, ved vandløbet eller til borgermøde afhængig af fag og læringsmål.

Ifølge Maja Overgaard Holdorf, konsulent i digitale læringsmiljøer, har det først og fremmest betydet, at mindsættet for undervisningen og undervisningsmålene er anderledes i dag. Eleverne er blevet aktive deltagere i læringen fremfor at være passive lyttere. De foretager læringsekspeditioner ud i lokalsamfundet, hvor de er nysgerrige, foretager undersøgelser, producerer ny viden og formidler den til relevante målgrupper.

Det er altså ikke kun reproduktion og forbrug af den viden, som læreren formidler fra katederet, men egen produktion af viden.

Teknologi ikke målet i sig selv

IPads er ikke længere målet i sig selv. IPads blev kickstarter for udvikling af nye mere aktive undervisningsmetoder. Odder valgte fra starten, at det skulle være iPads, da de er lette at have med sig og at de har indbygget kamera. Eleverne bruger dem til fx at skrive spørgsmål som de har med ud, at filme eller tage billeder som dokumentation, eller præsentere viden for de målgrupper, deres undersøgelser handler om.

Resultatet af projektet er blevet en mere varieret skoledag både for elever og lærere. Der er kommet mere bevægelse ind i dagligdagen. Som en af forskerne siger: IPads er et vindue ud til verden, men det er ikke tilstrækkeligt at kigge ud – det er stadig nødvendigt at bevæge sig ud for at lære.

Udfordring til lærerne

Lærernes rolle er nu at være facilatorer og vejledere for eleverne. Det stiller også krav til den type opgaver, eleverne får. De skal fx formuleres, så de ikke er google-bare. Eleverne skal guides til at producere og bruge viden frem for ”kun” at finde viden.

Her er et par eksempler på opgaver, som eleverne har fået stillet:

Dansk – billedanalyse

Eleverne får stillet opgaven Gør kunst til prioritet.

På baggrund af kunstteori og viden om billedanalyse planlægger eleverne, hvordan de kan løse opgaven.

I processen undersøger eleverne, hvad der er af kunst på skolen og i deres omgivelser – og hvorfor kaldes det kunst. De besøger også kunstmuseet i Horsens.

Opgaven afsluttes med en flash mob i Bilka i Horsens, hvor de inddrager kunderne i butikken i, hvordan det kan lade sig gøre at få kunst prioriteret.

Byd flygtningebørn velkomne - et tværfagligt projekt

En anden opgave har været at byde flygtningebørn velkomne til Odder Kommune.

I processen indgik forskellige elementer bl.a.:

  • Interview med flygtninge om, hvad det vil sige at være flygtning
  • Samtaler med sagsbehandlere om tilbud til flygtninge fra samfundet
  • Deltagelse i borgermøde om flygtninge.

Som følge af projektet arrangerede eleverne et snakke-gps-løb i Odder by, hvor eleverne inviterede flygtningebørn på tur rundt i byen. Formålet med løbet var at snakke dansk med flygtningene, da de i interviewene havde udtrykt, at det ikke var svært at lære dansk, men svært at finde nogen at snakke dansk med.

På turen rundt i byen fandt eleverne også ud af, at ingen af flygtningebørnene nogensinde havde været i en forlystelsespark. Derfor skaffede eleverne sponsorater fra LEGO til besøg i LEGOland, fra Kvickly til mad på turen og fra Lions Club til transporten til LEGOland. Til gengæld skulle børnene skrive en artikel til LEGOlands medarbejderblad om projektet.


Senest revideret den 21. marts 2020