Del: - -

Videregående uddannelser: Skab variation i arbejdet ved skærmen

Stillesiddende arbejde ved skærmen er langt det største ergono-miske problem for undervisere og forskere ved de videregående uddannelser. Men generne kan forebygges med enkle midler.

Citat8

7 ud af 10 undervisere og forskere på universiteter sidder ned mindst 3/4 af arbejdstiden. Det er langt over gennemsnittet på arbejdsmarkedet - og langt mere end undervisere i andre dele af uddannelsesområdet. Det viser tal fra 2018 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Stillesiddende arbejde er det største problem

Stillesiddende arbejde foran skærmen er dermed den største ergonomiske risikofaktor for ansatte på de videregående uddannelser. Derfor kan I med fordel lære af den store mængde forskning og evidens, som foreligger omkring ergonomi i kontorsektoren.

Hvis du har ondt i nakken og ryggen, snurren i fingrene eller ofte har hovedpine, er det symptomer på, at du belaster din krop forkert. Læs mere om de almindeligste symptomer og om smerter i muskler og led.

Det er ikke i sig selv farligt at arbejde ved skærmen. Men fastlåste arbejdsstillinger og forkert udstyr kan give smerter i bl.a. nakke, skuldre, håndled og ryg. Løsningen hedder variation, pauser og en god skærmarbejdsplads.

Variation ved skærmen

Ergonomisk udstyr er ikke i sig selv nok til at forebygge gener ved stillesiddende arbejde. Variation er nøglen til at forebygge skader og gener ved skærmarbejde. Hør professor Karen Søgaard fra Syddansk Universitet forklare hvorfor, og hvad man kan gøre (Video: at.dk):

Læs mere om arbejdet ved skærmen og hvorfor der ikke findes ikke nogen ’ergonomisk korrekt’ siddestilling. Det vigtige er, at man varierer sin arbejdsstilling, at man har indflydelse på arbejdspladsens indretning - og at man er glad for den.

Hold mikropauser undervejs

Selv ganske korte pauser i arbejdet kan forebygge træthed, stive muskler og hovedpine. Det får blodet til at rulle i de ømme muskler - og det hjælper dig til at fokusere og klare hovedet.

Nye studier tyder på, at kirurger får færre muskelsmerter, større koncentration og mere præcision i arbejdet, når de holder jævnlige mikropauser ved operationsbordet. Resultaterne kan give inspiration til forebyggelse hos personer, som sidder stille ved skærmen gennem lange arbejdsdage:

  • Træningspausen: Øvelser i nakke og skuldre i blot 60 sekunder får iltet blod til de anspændte muskler og fjerner affaldsstoffer. Når du gør det 1-2 gange i timen, kan du forbygge mange af de smerter og gener, der følger af fastlåste arbejdsstillinger ved skærmen eller laboratorieudstyret.
  • Koncentrationspausen: Rejs dig fra stolen og træk dig mentalt tilbage fra arbejdet: Bruger du tiden rigtigt? Er der noget vigtigt du har overset? Hvad skal du prioritere i den kommende time? Mærk efter i din krop og sæt gang i bevægelse og blodomløb dér, hvor du spænder og har ondt.

Indret din arbejdsplads fornuftigt

Arbejdstilsynets vejledning om skærmarbejde stiller en række krav til stolen, bordet og belysningen på arbejdspladsen. Men selve skærmarbejdspladsen skal også være i orden, når du har fast arbejde ved computeren.

Det aller vigtigste er skærmen, musen og tastaturet. De er samtidig de enkleste og billigste at gøre noget ved - og godt udstyr koster kun lidt i forhold til en sygemelding.

 


Senest revideret den 1. februar 2023