Del: - -

Idéer til nye vaner

Ideer til arbejdet med vaner og ergonomikultur

En række arbejdsmiljøgrupper fra dagtilbud i Aarhus Kommune har på en intern audit delt deres gode idéer til, hvordan man kontinuerligt arbejder med gode ergonomiske vaner og forebygger ulykker. BFA har redigeret listen og bringer den videre her:

Arbejd datainformeret og inddrag alle

  • Inden I sætter en masse i gang, så prøv at observere og registrere, hvor I har problemer. F.eks. hvilke løft har I, hvor mange, hvilken type børn løftes. Hvornår arbejder I foroverbøjet osv.
  • Aftal sammen, hvilke data der er relevante og hvorfor
  • Hvilke dårlige vaner går i arv?
  • Gennemgå data sammen for fælles analyse. Find ud af, hvad data fortæller noget om, og vt ikke fortæller noget om, og skab fælles ansvar for at finde løsninger.
  • Inddrag gerne kolleger i beslutningerne (eller eventuelle prøvehandlinger), så kollegerne er med hele vejen: i dataindsamling, dataanalyse og handling.

Lav gode aftaler i hele personalegruppen

  • Det kollektive forpligtende ansvar kan være vanskeligt at opnå, men alle skal involveres.
  • Aftal i personalegruppen, hvad alle skal sige nej til, hvor grænserne går, og hvor det er vigtigt, at alle viser samme praksis.
  • Kunne en arbejdsmiljø-gennemgang gennemføres af medarbejderne selv, så det forpligter mere?
  • Personalegruppen eller arbejdsmiljøgruppen kan beslutte, at visse handlinger slet ikke er tilladt (f.eks. at løfte børn, der selv kan gå, bære børn ud til krybben, træde over børnehegn etc.)
  • Inddrag eventuelt tillidsrepræsentanten i arbejdet med at ændre på kultur og vaner.
  • Aftal i personalegruppen, hvordan I giver hinanden feedback, så I understøtter det gode samarbejde. (Er tidspunktet det rigtige? Er tonen omsorgsfuld? Husk smilet på læben!)

Koncentreret fokus/indsatser i en periode (gentag jævnligt for længerevarende effekt):

  • Lav en kravle-dag eller uge for de mindste børn med fokus på at kravle i stedet for at blive løftet og båret.
  • Sæt i en periode 100% fokus på et enkelt emne, som eksempelvis puslebord, putte børn og lignende.
  • Aftal en periode, hvor kolleger forpligter sig til at give hinanden feedback på arbejdsstillinger.
  • Lav en nul-løfts-dag, som forberedes af alle ansatte, forældre, ledelse, MED osv. (Følg op ved at tælle antal løft en almindelig dag kontra løft på en nul-løfts-dag!
  • En medarbejder med gigt i fingrene kan klare garderobearbejdet helt uden ”hands on”. Udelukkende ved at vejlede børnene. Prøv selv at ’lege’, at I ikke kan bruge hænderne.

Kontinuerlige indsatser

  • Udpeg en ’månedens arbejdsmiljøperson’ på skift, som har til opgave at finde ting, der kan gøres bedre. Det forpligter alle OG den enkelte!
  • Lav en stafet: En kollega observerer en anden gennem en arbejdsdag, hvorefter den anden observerer en tredje og så fremdeles. Den kan køre periodevist eller kontinuerligt.

Læs også casen fra Hedensted: Stafet får alle til at sætte fokus på ergonomien.

Lav gode, visuelle instruktionsmateriale

  • Sæt plakater op med ergonomipyramiden, hvor de både ses af personale og forældre. (indsæt link)
  • Når en personalegruppe laver en aftale, kan sloganet ”Lavet af alle – følges af alle” benyttes.
  • Brug visuelle elementer i jeres instruktionsguides.
  • Del instruktionsmaterialet op i første dag, efter et par dage, 3- og 6 ugers samtale osv.

Se også BFA’s tekst og film om hverdagssituationer 

Lav positiv ’live’-instruktion, som flere får glæde af

  • Oplær nye medarbejdere og dag-til-dag vikarer på et stuemøde, så de øvrige får ”brush-up” og bliver forpligtede som rollemodeller.
  • Det I ser i praksis afgør, hvor ofte og hvordan I skal følge op på instruktionen.
  • Følg op på instruktionen med samtaler efter 5, 10 og 20 uger.

Læs også: Den gode instruktion

Inddrag og informer forældre

  • Gør mere ud af at forklare forældre, hvorfor og hvordan børn modtages (ikke stående i armene).
  • Forklar forældrene, hvorfor børnene selv skal klare og mestre mere.
  • Forklar tidligt forældre at små børn skal bruge underbukser og undertrøje, når de har lært at gå. (Bodystocking er for de små, der mest kravler)
  • Lav et forventningspapir til nye forældre.

Brug hjælpemidler rigtigt

  • Brug en forlænget ”hånd” – eksempelvis en ”gå-ven” til at forebygge træk i skulder/arm på ansat, når der gås tur – eller undlad at holde børn i hånden, når det ikke er strengt nødvendigt!
  • UP-and-GO bleer bruges kun til børn, der selv kan tage dem af og på.
  • Hav en lille ekstra plastic taburet til barnet, der ellers ikke selv kan kravle op på en trip-trap-stol. Eller i garderoben, så det store vuggestuebarn kan træde op på taburetten og få hjælp til at snøre støvler.

Pædagogisk tilsyn med ergonomisk fokus

  • Pædagogisk tilsyn med fokus på, at børn bliver selvhjulpne, så de voksne får et bedre ergonomisk arbejdsmiljø.
  • Tilsyn skal være kærligt, krævende, vedholdende og venligt.

Arbejd sammen på tværs af dagtilbud

  • Overvej evt. fælles indsatser samt retningslinjer og procedurer for instruktion – f.eks. fælles fra dagtilbuds MED
  • Overvej fælles instruktion for alle ungarbejdere
  • Den kommunale leder af dagtilbuddene besøger alle lokale arbejdsmiljøgrupper for at holde fokus på udvalgte emner
  • Lav fælles aftaler for, hvordan gentagne brud på ergonomi-politik håndteres? Husk som leder at dokumentere, når du har gentaget en instruktion eller forventning til en medarbejder flere gange.

Ulykkesforebyggelse

Det er let at blive blind for helt dagligdags farer, der kan medføre fald og andre ulykker. Her er et par tip til at sætte fokus på ulykkesforebyggelse.

  • Fordel ansvaret for forskellige områder - hvem tjekker f.eks. legepladsen for faldgruber?
  • Leder og arbejdsmiljøgruppe kan lave retningslinjer for hensigtsmæssigt fodtøj.
  • Arranger en skattejagt efter huller i græsplænen – sæt et flag og næste opgave er at køre sand i hullerne.
  • Tape på gulvet, der viser ganglinjer i en periode, hvor der ikke må ligge legetøj, løse tæpper mv.
  • Sæt skridsikre striber på trapper.
  • Sæt faldrisiko og ulykker på som tema ved den halvårlige arbejdsmiljøgennemgang.
  • MED skal lære af ulykker og nærved hændelser – har I en god procedure for denne læring?

 


Senest revideret den 23. april 2020