Investér tid i barnets fremtid

Tidspres er en afgørende barriere for at ændre sin pædagogiske praksis. Det kan føles uoverskueligt at vente på, at børnene selv får tøjet på eller øser maden op. I starten vil det koste tid, energi og tålmodighed, men på længere sigt vil det gøre hverdagen lettere og sjovere for både børn og voksne.

Benhård prioritering

For at få selvhjulpne børn må man kontinuerligt investere tid. Det kræver en benhård professionel organisering og prioritering. Måske bliver der i begyndelsen ikke helt så meget tid på legepladsen, fordi børnene selv skal hjælpe med at komme i tøjet. Men det motoriske udbytte for barnet er ikke mindre.

En fordel for alle

Når du giver dig selv tid til at inddrage barnet i de daglige gøremål, investerer du i barnets og din egen fremtid. Jo tidligere og jo mere barnet får mulighed for selv at være aktiv, jo mere stimuleres barnets sproglige, sociale og motoriske færdigheder.

Det er altså professionelt at motivere børnene og vente på, at de tager flyverdragt på eller kravler op på stolen. Og det er en faglig rigtig prioritering at træne det med børnene.

Gevinsterne på kort sigt er børnenes glæde ved at kunne klare udfordringen. Det er dit synlige bevis for, at barnet hurtigt udvikler både motorik, overblik og opgaveløsning. Selvhjulpne børn er også bedre rustet med selvtillid og handlekompetence, når de møder nye udfordringer i livet.

At se børn blive selvhjulpne giver arbejdsglæde her og nu. Samtidig belaster du kroppen mindre og nedsætter din risiko for smerter og nedslidning.

Hjælp hinanden

En ny prioritering af tiden kan føles svær i begyndelsen, når tidsplanerne skrider igen og igen. I kan hjælpe hinanden ved løbende at tale om de pædagogiske valg. Læs mere om det i

  • Ny organisering
  • En bred indsats

Senest revideret den 23. april 2020