Alternativer til vrid og bøjet ryg

En foroverbøjet arbejdsstilling og vrid i ryggen er en belastning. Omtanke og hjælp fra barnet kan give bedre arbejdsstillinger.

Lad barnet selv og andre alternativer til bøjet ryg

Det bedste er helt at undgå at arbejde i stillinger, som kræver at du bøjer dig forover. Det kan gøres på flere måder:

  • Måske kan barnet klare opgaven selv? Hvis barnet selv fx kravler op på puslebordet eller i krybben, undgår du helt den fysiske belastning.
  • Sæt dig på en taburet med hjul, så du kommer ned i højde med barnet - fx når du skal hjælpe med at tage tøj af og på.
  • Gå ned i knælestilling, hvis du ikke har noget at sidde på. Men vær opmærksom på, at det belaster knæene. Brug evt. en knæpude.
  • Støt dig til låret eller et møbel med den ene hånd, så ryggen bliver aflastet.

 

Undgå at vride ryggen

Du vil belaste ryggen, hvis du vrider samtidig med at du læner dig forover eller løfter. Det kan fx ske ved pusleborde og krybber, op når du løfter barnet fra klapvogne og trip-trap stole.

  • Ofte er problemet, at der ikke er plads nok til at løfte rigtigt. Forsøg om du kan skabe bedre plads ved at flytte klapvognen eller stolen - eller ved at flytte det, der står i vejen.
  • Prøv om du helt kan undgå den vredne stilling. Kan barnet løse opgaven selv?
  • Planlæg arbejdet, så du ikke skal vride dig for fx at få fat i bleen eller åbne døren, mens du har fat i barnet med den anden hånd.

Senest revideret den 23. april 2020