Kampagne: KanSelv - VilSelv

Det gavner både barnet, hverdagen derhjemme og det pædagogiske personales arbejdsmiljø, når barnet kan selv. For barnet både kan og vil gerne hjælpe til.

Smerter og arbejdsskader kan forebygges ved at lade børnene gøre flere ting selv. En ny kampagne fra Arbejdstilsynet og BFA Velfærd og Offentlig administration sætter derfor fokus på 6 gode vaner, hvor børnene kan selv:

  • Tage tøj af og på
  • Rydde legetøj op, når legen er færdig
  • Kravle op på puslebordet
  • Kravle op i krybben
  • Dække bord og hælde op
  • Gå ind på stuen om morgenen, så medarbejderne kan tage imod barnet uden at løfte

Når børnene kan klare flere ting selv, bliver medarbejderne skånet mod smerter og arbejdsskader. Samtidig giver det børnene selvtillid, når de kan selv, og det øger motivationen for at lære mere. På denne måde går pædagogik og arbejdsmiljø hånd i hånd.

Kampagnen består af en pjece samt seks plakater. I pjecen kan du få information om alt det, barnet kan og gør selv i dagtilbuddet, og hvordan man som forælder kan støtte barnet i udviklingen. Pjecen er også udkommet på engelsk, samt i en kort udgave. 

Hent den nye pjece her.

Get the english version of the phamplet here.

Hent den korte udgave af pjecen her.

Til kampangen er der desuden lavet 6 plakater, som I kan hænge op på arbejdspladsen og som visualiserer, hvad børnene selv kan.

Hent de 6 plakater her.

Der er den 12/09/2018 udsendt en pressemeddelse om kampagnen. Læs pressemeddelsen her.


Senest revideret den 24. april 2020