Vedvarende ergonomisk fokus efter rygprojekt i Ribe

10 år efter et rygprojekt i Ribe er der stadig fokus på at passe på kroppen gennem ergonomisk arbejdsmiljø, pædagogik og personalets fysiske form

Af Journalist Lone Bolther Rubin

Når pædagogmedhjælper og arbejdsmiljørepræsentant Anna-Marie Brorsen skal tørre bordene af i Børnegården i Gredstedbro i Ribe, så sprøjter hun vand på og tørrer af med en bordmoppe.

Og når børnene ikke selv kan binde skoene eller måske skal have hjælp til at trække regnbukserne over støvlerne, sidder hun i en stol med fodstøtte til børnene.

Hun øver børnene til selv at tage tøj og sko af og på og rydde op efter sig i garderoben. Og hvis det alligevel smutter, så tager Anna-Marie det med en gribetang.
Det er efterhånden en del af hendes indgroede vaner.

- Der er kommet meget fokus på det fysiske arbejdsmiljø de sidste cirka fem år – og måske startede det helt tilbage med rygprojektet, siger Anna-Marie Brorsen.

Rygprojekt gjorde op med dårlige vaner

Børnegården var et af de fem dagtilbud i Ribe, som i 2007 sammen med BUPL og Gigtforeningen gennemførte et rygprojekt. Projektet havde fokus på at lette arbejdet med ergonomiske tiltag og styrke i alt 45 medarbejderes fysik. Anna-Marie Brorsen var en af dem.

Målet var at gøre op med gamle vaner og forestillinger, så personalet kunne undgå smerter i ryggen og ømme skuldre. Der var fokus på at skabe ændringer på tre områder:

1. Personalets fysiske form: 

  • Udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler, individuel motionsvejledning samt dagbøger om fysisk aktivitet.
  • Fokus på mere fysisk aktivitet sammen med børnene.
  • Anskaffelse af redskaber til institutioner, der skal fremme fysisk aktivitet for både børn og voksne. Eksempelvis skridttællere, redskaber til boldspil og trampolin.

2. Arbejdsmiljøorganisationen:

  • Generel uddannelse af arbejdsmiljørepræsentanterne i lovgivning, dokumentation og styring af arbejdsmiljøet.
  • Gennemgang af arbejdsmiljøet i samtlige institutioner samt kvalitetsvurdering af institutionernes APV.

3. Det ergonomiske arbejdsmiljø:

  • Kortlægning af det ergonomiske arbejdsmiljø i institutionen. På den baggrund satte institutionernes arbejdsmiljøgrupper fokus på tre områder, der var vigtige for dem. For eksempel af- og påklædning i garderoben, bleskift samt indretning af sovepladser og håndtering af børnene, når de skal sove.
  • Indretning og indkøb af inventar til forbedring af det ergonomiske arbejdsmiljø. F.eks. høje stole/borde, påklædningsbænke og stiger til krybber, så børnene selv kravler op i sengen og ud igen efter en lur. Hæve/sænkebord på stuerne, så de voksne kan arbejde med hensigtsmæssig bordhøjde, når de for eksempel forbereder aktiviteter.
  • Undervisning i ergonomi for alle medarbejdere.

- Vi forsøgte at flytte fokus til, at børnene kan selv. Og de fandt ud, at det var sådan. Det gav gevinster! Nogle siger, at de helt er holdt op med at løfte. De troede at nærvær med børnene var at løfte rundt på dem, men nærvær kan jo ligeså godt være at sidde og læse en bog, fortalte projektleder Conny Berggren dengang for ti år siden.

Holder fast i de gode vaner

Indsatsen har ikke været spildt. Anna-Marie Brorsen holder i hvert fald fast i nogle af de gode vaner, og det har løbende udviklet sig siden projektet.
- Jeg kan huske, at jeg blev testet 10 år ældre, end jeg var. Det var skræmmende, og jeg er blevet meget bevidst om, at vi selv har et ansvar for vores egen fysiske kapacitet. Det er selvfølgelig ikke alle, der gør lige meget for at holde sig i form, men vi taler om det, siger hun.

Anna-Marie gør også sit til at fastholde den gode ergonomiske kultur. Når der kommer nye medarbejdere, giver hun dem en rundvisning, og ergonomisk vejledning er en fast del af det. Blandt andet får de at vide, at man undgår at bære på børnene.

Også nye forældre får at vide, hvorfor pædagogerne sidder ned, når de modtager børnene om morgenen.

Børnene hjælper til, hvor de kan

Pædagogikken er også præget af et ergonomisk fokus. Børnene hjælper til, hvor de kan. De store er med til at sætte stole op og ned. Reoler og kasser er blevet afmærket med billeder, så alle børn let kan finde ud af at lægge legetøjet på plads.

- Det er dejligt at se, at børnene bliver stolte, når de selv klarer en opgave, og de er flinke til at hjælpe hinanden, siger Anna-Marie Brorsen.

OK at minde hinanden om de gode vaner

Samlet set er der en god og forbyggende kultur fra medarbejder til ledelse på arbejdspladsen.

- Vi er gode til at tale om det. Der er ingen tabu, og vi må godt minde hinanden om det, hvis vi gør noget, der ikke er godt for ryggen og komme med forslag til, hvad man kunne have gjort i stedet.

Det er ikke målt, om det virker i det lange løb, men det tror Anna-Marie Brorsen. I hvert fald for hendes eget vedkommende.

- Jeg synes faktisk aldrig, vi har sygedage på grund af dårlig ryg mere. Jeg har selv haft rigtig dårlig ryg med diskusprolaps, men det gjorde en kæmpe forskel, da vi fik høje borde og taburetter. Jeg tror ikke, at jeg kunne have arbejdet i dag, hvis ikke jeg havde fokus på min fysiske kapacitet, og børnene var så selvhjulpne, siger hun.

Et af Børnehusets nye hjælpemidler er en bordmoppe, der gør det hurtigt og let at tørre borde af uden at skulle bukke sig forover.

FAKTA: Projektets 10 væsentligste resultater

Personalets fysik, gener og kondi i de fem institutioner, der deltog i rygprojektet, blev kortlagt både før og efter indsatsen. De ti vigtigste resultater var:

  1. De ansatte fik mindre ondt i nakke-skuldre.
  2. De ansatte fik mindre ondt i benene.
  3. De svageste blev fysisk stærkere og mere udholdende.
  4. De med dårligst kondition i udgangspunktet, fik væsentlig bedre kondition.
  5. 78 procent øgede eller bibeholdt deres iltoptagelse (udtryk for kondition).
  6. 2/3 af deltagerne tabte sig.
  7. Det ergonomiske arbejdsmiljø blev væsentligt forbedret, så de ansatte oplevede arbejdet mindre belastende for bl.a. ryg og skuldre.
  8. De ansatte fik større viden om og indsigt i deres egen arbejdsteknik.
  9. De ansatte blev mere fysisk aktive sammen med børnene.
  10. Institutionerne fik en mere dynamisk arbejdsmiljøgruppe.



 


Senest revideret den 23. april 2020