Depotrum og lager

Her er et par gode råd til, hvordan du indretter og bruger et depot eller et lager, så du bedst kan holde til arbejdet.

God indretning gør det halve

 

  • Hold orden i depotet, så det er let at komme til alting.
  • Opbevar tunge emner på hjul eller på hylder i en højde mellem midt på låret og albuen. Lette ting øverst og nederst.
  • Opbevar de ting, der oftest skal håndteres, i samme optimale løftehøjde – mellem midt på låret og albuen.
  • Når du fylder op og henter, så husk at bevæge fødderne i samme retning som næsen, når du drejer. Undgå at vride i kroppen.
  • Det kan være praktisk med en vogn, hvor bunden kan hæves, så man ikke skal bukke sig ned efter de sidste ting på vognen.
  • Kraner og gulvlifte er meget anvendelige i hjælpemiddelcentraler, hvor der håndteres mange tunge og uhåndterlige emner.
  • På et stort lager er en automatisk reol guld værd. Her kører hylderne automatisk op og ned, så alle lagervarer kan hentes i den rigtige arbejdshøjde.

Senest revideret den 24. april 2020