Vejledning: Tal om smerter - tag handling sammen
Dette materiale henvender sig til jer, der vil arbejde med at forebygge og håndtere smerter.
Hent vejledningen her
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

Fælles ejerskab om opgaven med fastholdelse

Ansvaret for at arbejde med fastholdelse ligger hos lederen. Men når der skal laves god fastholdelse er det en stor fordel, hvis andre aktører kan spille aktivt ind og være med til at løfte opgaven. Så hvordan kan de forskellige parter (leder, MED/SU, TR, AMR, kolleger, den medarbejder der er ramt af smerter) arbejde godt sammen om opgaven.

LEDERENS ROLLE:

Dialogen mellem lederen og medarbejderen er helt afgørende, når der skal laves gode og holdbare fastholdelsesforløb. Lederen skal her være tovholder og signalere at tage ansvar for forløbet med medarbejderen. Men samtidig invitere til åbenhed og tydeliggøre, at der kun kan handles på de ting, medarbejderne fortæller dem. De konkrete opgaver, du som leder har i forhold til fastholdelse, er blandt andet at:

  • Indkalde til møder med den smerteramte medarbejder. Dette gælder også for opfølgningsmøderne
  • Orientere om muligheder for hjælpemidler samt indretning af arbejdspladsen
  • Lave aftaler med den smerteramte om justeringer i arbejdsopgaverne
  • Udarbejde tilbagevendingsplaner med de sygemeldte medarbejdere
  • Balancere mellem hensynet til den enkelte og hensynet til gruppen
  • Kommunikere ud til gruppen om aftaler der influerer dem
  • Informere nyansatte om politikker på dette område.

Læs mere om, hvad du som leder skal være særligt opmærksom på i artiklen ´Faserne i fastholdelse`.

MEDs/SUs ROLLE:

I MED/SU foregår de strategiske diskussioner om forhold på arbejdspladsen. Derfor bør mange af de overordnede spørgsmål om forebyggelse af smerter og fastholdelse af medarbejdere med smerter også blive adresseret her. Nogle af de opgaver, der kunne høre hjemme i MED/SU er, at:

  • Sætte emnet om smerter og fastholdelse på dagsordenen løbende
  • Diskutere retningslinjer og politikker for rummelighed og fastholdelse af medarbejdere med smerter
  • Bruge viden fra gode og svære fastholdelsesforløb i det strategiske arbejde med emnet.

Har I styr på arbejdet med smerter og fastholdelse? Med denne tjekliste kan I danne jer et overblik.

TR OG AMRs ROLLE

Den lokale TR og AMR er som medarbejderrepræsentanter ofte tæt på medarbejdergruppen. De har dermed mulighed for at være til stede samt se og høre ting, som lederen ikke altid hører. Det giver dem mulighed for at støtte op om arbejdet med fastholdelse ved blandt andet at: 

  • Være rollemodeller i forhold til forebyggelse af smerter
  • Bidrage til kommunikationen med gruppen vedrørende det forløb og de aftaler, der laves med den medarbejder, der er ramt af smerter og evt. sygefravær (dette gælder selvfølgelig kun de aftaler, den pågældende medarbejder har sagt ja til må kommunikeres ud til gruppen)
  • Bidrage til at tage godt imod medarbejdere, der vender tilbage efter sygefravær
  • Bidrage til opfølgningen med den medarbejder, der er ramt af smerter (spørge ind til hvordan de har det og hvordan det går med at vende tilbage)
  • Være lytteposter i forhold til hvordan gruppen eller teamet omkring den smerteramte har det
  • Bidrage til at informere nyansatte om politikker på dette område.

KOLLEGERNES ROLLE

Personalegruppen kan spille en vigtig rolle i forhold til de medarbejdere, der er ramt af smerter. Fx har opbakningen fra kolleger en særdeles positiv betydning for den smerteramte medarbejder. Motivationen for at blive på arbejdspladsen med tilpasninger eller vende tilbage efter sygefravær kan øges meget herved. Som kolleger kan I dermed byde værdifuldt ind, ved fx at:

  • Støtte op om en tilgang, hvor den smerteramte bliver på arbejdet med de nødvendige tilpasninger
  • Selv anvende og støtte op om de forebyggende tiltag der er på arbejdspladsen. Fx ved at bruge de hjælpemidler der er til stede, selvom det indebærer ændringer i arbejdsgange
  • Melde til lederen hvordan deres arbejdsmiljø bliver influeret af de ordninger, der laves med den smerteramte.

Læs også ´En god tone er vigtig for fastholdelsen´.

DEN ENKELTES ROLLE

Som smerteramt medarbejder kan du tænke i, hvad du selv kan gøre for at forebygge, at smerterne opstår. Ydermere kan træning, evt. i arbejdstiden, reducere risikoen for smerter grundet belastning.  (link til sektionen om øvelser). Hvis smerterne er opstået, kan du vælge at arbejde så hensigtsmæssigt som muligt og dermed begrænse smerternes følgevirkninger. Nærmere defineret kan du som smerteramt gøre følgende: 

  • Tage udgangspunkt i, at du har en arbejdsplads, der gerne vil støtte op om, at du kan være på arbejde på en holdbar måde
  • Kommunikere ærligt med din leder om, hvad smerterne har af indflydelse på din arbejdsevne og om der er særlige dele af opgaven, som er influeret
  • Forebygge smerterne eller smerteforværring ved at skåne din krop så meget som muligt i dit arbejde. Bruge de hjælpemidler der er til rådighed på arbejdspladsen og variere dine arbejdsstillinger
  • Studier viser, at indflydelse i forhold til både arbejdspladsens indretning og øvrige tilpasninger i arbejdet er afgørende. Du kan opsøge indflydelse ved at overveje, hvad der kunne være hjælpsomt for dig samt melde disse ønsker ud til din leder eller arbejdsmiljørepræsentant.

Senest revideret den 24. april 2020