Ambulante kemopatienter kræver særlig pleje

Kommunerne skal sikre, at medarbejderne ved, hvordan de skal beskytte sig, når de plejer og passer borgere, der er i behandling med kemoterapi. I behandlingen indgår nemlig lægemidler af typen cytostatika, der kan være kræftfremkaldende. Det er blevet et relevant tema for kommunerne nu, fordi flere og flere patienter behandles ambulant. Og fordi hospitalets retningslinjer for pleje har svært ved at nå helt ud i yderste led.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Flere og flere kræftpatienter bliver behandlet ambulant uden indlæggelse med kemoterapi. Fra 2007 til 2014 steg antallet med næsten 80 pct. til over 50.000 patienter om året. Det fremgår af Sundhedsdatastyrelsens FAKTAANALYSE – Kræftområdet 2007-2014.

De mange patienter ligger altså ikke længere på sygehuset, men kommer hjem, hvor de udskiller medicinrester som cytostatika, i op til fem døgn. Medicinresterne kommer ud med urin, afføring, sved og opkast og i begrænset omfang ved host og nys. Det er risikobetonet, hvis det kommer ud i luften, hvor det knytter sig til støvpartikler, som andre mennesker kan indånde. Det er f.eks. hvis den plejekrævende hoster og nyser, men også når medarbejderen ryster sengetøj eller skyller ud i toilettet.

Det kræver særlige forholdsregler for det personale, som skal tage sig af plejekrævende kemopatienter. Det er beskrevet af Arbejdstilsynet i At-vejledning D.2.12-2, som blev opdateret senest i 2019. Med flere detaljer end tidligere.

Det er enkle tiltag, som er lette at implementere – udfordringen er blot at få det formidlet.

BrancheFællesskab for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration anbefaler derfor, at kommunerne gør en ekstra indsats for at sikre, at plejepersonalet kender til de særlige forholdsregler og ved, hvornår de skal følge dem. For eksempel ved at udarbejde retningslinjer eventuelt i samarbejde med regionen og sørge for, at informationer om pleje af den enkelte patient kommer fra sygehuslægen til plejepersonen.

Læs også:

De gode råd når ikke ud i yderste led

En af de centrale regler i vejledningen er, at den læge, der sætter en borger i kemobehandling, skal informere borgerens hjemkommune om de særlige retningslinjer for plejen. Men det er ikke altid nok i en travl hverdag, vurderer Helle Ølgaard McNulty, der er chef for Klinisk farmaceutisk service på Region Hovedstadens Apotek.

”Der er meget viden og et godt samarbejde om denne type behandling på hospitalerne. Men med tendensen til at sende patienterne hurtigere hjem, flyttes udfordringen med håndteringen af de særlige giftige lægemidler. Her er der plads til forbedringer for både arbejdsmiljø og miljø helt generelt. Vores erfaring er, at informationen ikke altid når ud til den medarbejder, der skal pleje patienten ude i eget hjem. Vi hører ofte fra hjemmesygeplejersker, der er i tvivl om, hvad de skal gøre,” siger hun.

Klassiske cytostatika indgår i de fleste kemobehandlinger

Region Hovedstadens Apotek fremstillede i 2019 105.000 portioner kemoterapi til behandling af cirka 50.000 kræftpatienter. Cytostatika indgår i de fleste behandlingsforløb enten nogle enkelte gange eller som en cocktail med nye stoffer, der ikke er lige så farlige.

Cytostatika bekæmper celler – både sunde celler og kræftceller, og så er det paradoksalt nok kræftfremkaldende. Det er derfor, at medarbejdere i den kommunale pleje skal beskytte sig mod kropsvæsker og sekreter, der er forurenet med cytostatika.

Det er let at beskytte sig mod cytostatika – hvis man ved det

”Medicinresterne kommer ud med urin, afføring, opkast og sved. Behandlingen får ofte patienter til at svede meget, så sengen bliver helt våd af sved, og det trænger ned i madrassen og sengetøjet. Så der er god grund til at tænke over det, hvis hjemmehjælperen skal vaske sengelinned og andet vasketøj. Eller hvis man skal skylle urin ud i toilettet og gøre rent efter opkast,” siger Helle McNulty og tilføjer:

”Det er ikke svært. Folk ved det bare ikke, og det er som om, det er svært at tale om, fordi kræftpatienter kan føle sig giftige, når plejepersonalet kommer i kittel og med handsker på.”

Hygiejneregler er meget effektive

Ifølge Niels Ebbehøj, der er ved arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital, er de hygiejniske forholdsregler særdeles effektive.

Tidligere har man kunnet spore cytostatika i urinen hos plejepersonale, der arbejdede på sygehuse med patienter, der blev behandlet med cytostatika. Men siden man indførte nye sikre retningslinjer i begyndelsen af årtusindskiftet, er det ikke længere tilfældet.

Men det gælder altså plejepersonale fra sygehusene, som har været vant til at tage deres forholdsregler i et isoleret miljø.

Vigtigt med procedurer i kommunerne

”Når antallet af ambulante patienter er steget til over 50.000 personer, så er problemet over alt. Og så er kommunerne nødt til at have procedurer og retningslinjer for, hvordan de håndterer problemet,” siger han.

Niels Ebbehøj tilføjer dog, at der til stadighed udvikles nye typer kemoterapi, og at det ikke er sikkert, at de nye aktive stoffer er lige så risikable for plejepersonalet, som de klassiske cytostatika.

”Vi ved ikke nok om det, og vi skal passe på, at vi ikke beskyttelsesmæssigt skyder over målet og indgyder unødig skræk i folk. Problemet er dog, at plejepersonalet ude i kommunen vil have svært ved at vide, om patienten har været i behandling med cytostatika eller ej,” siger han og fortsætter:

”Derfor er den generelle hygiejne vigtig. Der skal være tid og udstyr til at udføre arbejdet sikkert, også selvom der ikke er en konkret advarsel om at patienten er i behandling med cytostatika.”

 

FAKTA OM KEMO OG CYTOSTATIKA:

  • Kemoterapi er en fælles betegnelse for en række forskellige lægemidler, der anvendes i behandlingen af kræftsygdomme.
  • Cytostatika er en gruppe af mange forskellige lægemidler, i dag mere end 70. Heraf er cirka 25 såkaldt klassiske cytostatika, som er særligt giftige.
  • Der anvendes cytostatika til næsten alle kræftpatienter, der har behov for ambulant kemoterapi.
  • Ifølge vejledning fra Arbejdstilsynet skal arbejdsgiveren sørge for, at læger, der sætter en behandling i gang med cytostatika, giver plejepersonalet eller arbejdsmiljøorganisationen besked om de nødvendige forholdsregler. Det gælder også, selvom plejepersonalet arbejder i en anden organisation – f.eks. i en kommune.
  • Informationen kan gives til den ledende hjemmesygeplejer, som så skal orientere de berørte medarbejdere.

LÆS OM CYTOSTATIKA EKSPONERING I VIDENSKABELIGE ARTIKLER:

Knowlton et al. Antimicrobial Resistance and Infection Control (2018): Bioaerosol concentrations generated from toilet flushing in a hospital-based patient care setting.

Meijster, W. Fransman, R. Veldhof and H. Kromhout. Ann. Occup. Hyg., Vol. 50, No. 7, 2006: Exposure to Antineoplastic Drugs Outside the Hospital Environment.


Senest revideret den 11. maj 2020