Vejledning: Tal om smerter - tag handling sammen
Dette materiale henvender sig til jer, der vil arbejde med at forebygge og håndtere smerter.
Hent vejledningen her
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Tag snakken - Bryd vanen

Få styr på det, I ikke taler om med vejledning og et dialogspil.

Hent vejledningen
Del: - -

Flerstrenget indsats

Muskel- og skeletbesvær påvirkes af mange andre faktorer end de rent fysiske belastninger. Oplevelsen af smerter hænger også sammen med bl.a. samarbejde, indflydelse og ledelse. Derfor skal vi tænke bredere i forebyggelsen.

Forekomsten af muskel- og skeletbesvær, MSB, afhænger ikke bare af de fysiske belastninger som tunge løft, forflytninger eller fastlåste arbejdsstillinger.

Den påvirkes også af det psykiske arbejdemiljø - bl.a. gennem forholdet til kolleger og ledelse, oplevelsen af at have indflydelse på sit eget arbejde og af, om man føler sig stresset på arbejdet.

Traditonel ergonomi og en flerstrenget indsats

De traditionelle ergonomiske indsatser er fortsat vigtige: Der skal stadig holdes fokus på fx god forflytningspraksis og brug af hjælpemidler i social- og sundhedssektoren op på indretning af skærmarbejdspladser på kontorområdet. Det er grundlaget for en god ergonomisk praksis på arbejdspladsen - men de fysiske indsatser kan ikke stå alene.

Derfor peger forskningen på en flerstrenget indsats, som tager afsæt i den bio-psyko-sociale forklaringsmodel er derfor en god vej til at reducere forekomsten af MSB og at fastholde medarbejdere med smerter i job.

Video: Kom i gang med en flerstrenget indsats (2 min.) Hør seniorforsker Marie Birk Jørgensen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø give sit bud på, hvordan I kommer godt i gang med en flerstrenget indsats mod MSB.

Læs mere om en strategisk metode til forebyggelse af MSB til brug for ledelse og MED-udvalg.

Den bio-psyko-sociale model

Når vi får ondt, oplever vi det først og fremmest som en fysisk smerte. Men vi reagerer også psykisk på smerten – er den tegn på, at der er noget alvorligt galt? Endelig spejler vi os i vores omgivelser, hvor familie, venner og kolleger er med til at påvirke, hvordan vi takler smerter. 

Hør overlæge Ole Steen Mortensen forklare tankegangen bag den bio-psyko-sociale tilgang til at forebygge smerter:

Video: NFA

Fem aspekter af en flerstrenget indsats

1. Forflytninger er en væsentlig belastning: Forflytning er en central årsag til rygsmerter i social- og sundhedssektoren. Derfor er det afgørende at holde fast i systematiske forflytningskurser, uddannelse af forflytningsvejledere og investeringer i lifte, senge og andre hjælpemidler. 

2. De psykiske og sociale faktorer er vigtige: Som beskrevet i filmen oven for, kan forhold i det psykiske arbejdsmiljø har indflydelse på, hvordan smerter opleves i hverdagen. Og omvendt kan tryghed og gode relationer til ledelse og kolleger medvirke til, at medarbejdere passer bedre på sig selv og fx beder om hjælp og siger fra over for belastninger. 

3. Stillesiddende arbejde og skærmarbejde: Mange bruger en stigende del af deres arbejde ved skærmen - med dokumentation, administration, videnssøgning osv. Det gælder selvfølgelig især for kontor og administration, men også mange jobs på undervisningsområdet og i social- og sundhedssektoren.

4. Husk de andre belastende jobfunktioner: På mange arbejdspladser findes en række jobfunktioner, som ligger i periferien af kerneopgaven, og som derfor kan blive overset i den forebyggende indsats.

  • Rengøringspersonalet kan være udsat for hårde fysiske belastninger. Forebyggelsen handler bl.a. om det rigtige udstyr og de rigtige bevægemønstre.
  • Køkkenarbejdet kan være belastende, ikke mindst i store køkkener, hvor arbejdet er mere industrielt og hvor mængder og byrder kan være store. Forebyggelsen handler bl.a. om den god indretning og arbejdsrutiner i køkkenet.
  • Teknisk service og vaskeri: Tekniske servicemedarbejdere og ansatte i vaskerier er ofte belastet af tunge løft og mange gentagne bevægelser. Forebyggelsen handler bl.a. om de rigtige hjælpemidler og rutiner i hverdagen. 

5. Smerter er en individuelt oplevelse: Ondt i ryg, skuldre, knæ og andre led varierer over tid. Smerter er en individuel oplevelse, som påvirkes af flere faktorer i livet. Det er faktisk ikke ret tit, at lægerne kan finde en objektiv årsag til smerter i ryggen, i nakken eller andre steder i muskler og led. Den slags smerter er diffuse og opleves meget individuelt. 


Senest revideret den 29. april 2021