Vejledning: Tal om smerter - tag handling sammen
Dette materiale henvender sig til jer, der vil arbejde med at forebygge og håndtere smerter.
Hent vejledningen her
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

En god tone er vigtig for fastholdelsen

Høj trivsel og god arbejdspladskultur har en gunstig effekt på muligheden for at fastholde medarbejdere med smerter.

Måden hvorpå vi taler om smerterne og dem, der er ramt af smerter, spiller her en vigtig rolle. Fx har det en betydning, om vi oplever, at vi kan tale om smerter og har nogle handlemuligheder på arbejdspladsen. Her har arbejdspladsen en vigtig opgave i at skabe en kultur, hvor I kan tale om smerter i muskler og led og tale om det på en hensigtsmæssig måde. Alle på arbejdspladsen bidrager til at skabe denne kultur. 

AT KUNNE TALE OM SMERTERNE OG KONSEKVENSERNE AF DEM

I nogle kollegagrupper kan der være en opfattelse af, at man bedst rummer de kolleger, der er ramt af smerter eller andre svære ting ved stiltiende at knokle på. Der kan være en frygt for, at den smerteramte føler det som en kritik, hvis man italesætter de problematiske aspekter ved, at der er noget, de ikke kan løfte. Men denne tilgang kan være meget uhensigtsmæssig for både én selv, for arbejdspladsen og for den smerteramte. Hvis smerter og funktionsnedsættelse bliver til noget, I slet ikke må tale om på arbejdspladsen, kan det skabe tabuer, mistrivsel og frustration rettet mod den smerteramte. Her er det vigtigt, at I som arbejdsplads anerkender, at når en medarbejder rammes af smerter, som påvirker funktionsevnen, så har det som oftest en konsekvens for kollegerne og arbejdsbyrden. Det er nødvendigt, at I forholder jer åbent og løsningsorienteret til disse konsekvenser, og det er både noget kollegerne, lederen, den enkelte og medarbejderrepræsentanterne kan bidrage til gennem jeres kommunikation.

PAS PÅ MED DEN DEFINERENDE OMSORG

Hvis der er en udbredt holdning om, at kolleger med smerter skal bide tænderne sammen og arbejde videre, kan det være svært at lave de tilpasninger, der skal til, for at få en bæredygtig arbejdssituation for den smerteramte. Men hvis der omvendt er en udbredt holdning om, at det er bedst at blive hjemme til smerterne er helt væk, kan det blive sværere at fastholde medarbejderen på arbejde.

Man kan i disse tilfælde tale om definerende omsorg, hvor I som kolleger er velmenende og vil vise omsorg, men faktisk kommer til at reducere muligheden for, at den smerteramte bliver set som en værdifuld arbejdskraft, der kan bruge sig selv på trods af smerterne. I kan derfor med fordel tænke i at kommunikere på en måde, hvor den smerteramte støttes i at passe på sig selv, men samtidig støttes i at holde sig i gang i det omfang, vedkommende kan.

KOLLEGERNES KOMMUNIKATION

Hvis I som kolleger bliver overbebyrdede eller frustrerede over de skånehensyn, der tages til en smerteramt kollega, er det vigtigt at overveje, hvordan I italesætter frustrationen uden at skabe syndebukke.

En god tommelfingerregel er at rette fokus på de ekstra belastninger, frem for at rette fokus på den medarbejder, der er ramt af smerterne. Det kan i den forbindelse være gavnligt at huske, at den medarbejder, der har særlige ordninger og skånehensyn, har det af en god grund og for at kunne bruge egne ressourcer på en bæredygtig måde. Ydermere er det vigtigt, at I som kolleger ikke kun taler med hinanden indbyrdes og ”fodrer” frustrationerne, men taler med jeres leder eller går til arbejdsmiljørepræsentanten, så man giver dem mulighed for at handle på udfordringerne og afhjælpe dem.

LEDERENS KOMMUNIKATION

I dialogen med den smerteramte medarbejder skal du som leder melde ud, hvilke skånehensyn der kan lade sig gøre og hvilke der ikke kan lade sig gøre (hvis de fx er uforenelige med løsningen af kerneopgaven).

Ved sygefravær og skånehensyn er det vigtigt, at der er en åben dialog om de aftaler, der er indgået med medarbejderen. Du skal som leder afklare med den smerteramte medarbejder, hvad der kan meldes ud til kollegerne og i den forbindelse have fokus på de aftaler, der influerer på de andre i gruppen. Undervejs skal du som leder hele tiden sørge for at opretholde en god balance mellem hensynet til den smerteramte og hensynet til gruppen – og også kommunikere om denne balance til begge parter

Læs også artiklen ´Fælles ejerskab om opgaverne med fastholdelse´.

KOMMUNIKATION FRA DEN ENKELTE

Da smerter er usynlige, er det kun dig, der oplever smerterne, som kan afgøre, hvordan smerteniveauet er, og hvordan forskellige faktorer påvirker smerterne. Derfor er det nødvendigt, at du kommunikerer ærligt om smerterne, og om hvordan disse påvirker dine arbejdsfunktioner. Det handler her om at finde et passende niveau af åbenhed, hvor du taler om det, der er relevant for de andre parter på arbejdspladsen at vide. Det indebærer, at du på den ene side ikke tier helt stille om smerterne, men på den anden side heller ikke taler om dem hele tiden. 


Senest revideret den 24. april 2020