Vejledning: Sund hud og vådt arbejde
Hent vejledningen
Du vil møde 400 fagfæller og derudover få:
  • Et styrket fagligt fællesskab om arbejdsmiljø.
  • 3 stærke faglige oplæg i plenum.
  • 12 workshops med solide eksperter i relevante emner.
  • 7 miniplenums ved erfarne oplægsholdere, forskere med videre. 
  • Adgang til arbejdende udstilling med hjælpemidler,
    for eksempel indenfor forflytning, akustik, indretning,
    lys, luft og bevægelse m.m.

Vi glæder os til at se jer!

Tilmeld jer her
Del: - -

Arbejdsmiljøorganisationen

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal være med til at forebygge håndeksem og andre hudlidelser. Det kan være at sætte oplæring i system og at beslutte, hvilke handsker, sæber og desinfektionsmidler, der skal være til rådighed for de ansatte.

Det er vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen (AMO) forholder sig kritisk til den reelle risiko, den ansatte er udsat for i det daglige arbejde.

Hudproblemer er ikke et nødvendigt vilkår i arbejdet, men faktisk noget arbejdspladsen kan gøre en indsats for at undgå. Håndeksem opstår ofte på baggrund af mange små belastninger, og hvis hver af disse kan gøres en smule mindre, så kan meget være vundet.

Arbejdsmiljøorganisationens arbejde

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) på arbejdspladsen skal blandt andet medvirke til at imødegå risici på arbejdspladsen og komme med forslag til forbedringer og løsninger.

AMO skal derfor inddrages i beslutninger, der har betydning for de ansattes sundhed, herunder at forebygge håndeksem. Det er for eksempel beslutninger om

  • hvilke typer handsker, der skal anvendes ved hvilke arbejdsopgaver
  • organisering af arbejdet, når der er udbredt vådt arbejde og arbejde med kemi
  • indkøb og valg af handsker, fugtighedscreme, sæber og desinfektionsmidler
  • uddannelse og træning af medarbejdere.

Læs om arbejdsmiljøorganisationens regler og roller her.

Læs om forebyggelse i de forskellige risikoerhverv her.

Vælg de rigtige handsker, sæber med videre

Arbejdsmiljøloven angiver, at der skal være beskyttelsesmidler til rådighed, der passer til den konkrete opgave.

Forskellige typer handsker har meget forskellig modstandsdygtighed. Nogle handsker kan anvendes til nogle opgaver, men ikke til andre. Læs mere om valg af handsker her. Handsker skal ligge frit tilgængelige på arbejdspladsen, også bomuldshandsker.

Flydende sæber og fugtighedscremer skal være ordentligt mærkede og bør ikke indeholde parfume eller nogle af de mest allergifremkaldende konserveringsmidler. Det er en god idé at se efter mærker som Allergy Certified og Astma Allergi Danmark. Læs mere om korrekt brug af fugtighedscreme her.

Organisér arbejdet, så der bliver færre belastninger for den enkelte

AMO kan påvirke måden, arbejdet udføres på, så der er mindre vådt arbejde. Man kan også påvirke fordelingen af arbejdsopgaver, så flere deles om det arbejde, der udgør en særlig risiko for at udvikle hudlidelser.

Det er også en idé at indføre en hudpolitik og retningslinjer for korrekt udførelse af vådt arbejde og brug af handsker. Den skal alle selvfølgelig være bekendt med, og der skal være rutiner for, hvordan nye medarbejdere bliver introduceret.

Sørg for oplæring og uddannelse

Nye medarbejdere kender ikke altid risikoen ved vådt arbejde. Særligt unge er udsat for at få hudlidelser. Det kan være et tegn på, at de ikke ved så meget om forebyggelse eller forstår vigtigheden af det.

AMO kan sætte aktiviteter i gang, der uddanner ansatte i at bruge handsker og fugtighedscreme korrekt. Det kan være udvalgte ressource personer, der står for oplæringen. De kan også rådgive og undervise kollegerne om hudens funktion, risikofaktorer for håndeksem og symptomer.

Åbenhed og handling, hvis der er problemer

Det er vigtigt at tale åbent om hudproblemer på arbejdspladsen. Det må ikke opleves som et tabu eller et vilkår, man bare skal acceptere. Det kalder på en god kultur, som AMO har mulighed for at påvirke.

Henvis til arbejdsmedicinske klinikker

AMO bør oplyse om, at medarbejdere med eksem på hænderne kan blive henvist til undersøgelse på den arbejdsmedicinske klinik, der er i ens lokalområde. Den enkelte kan henvende sig direkte eller via egen læge. Arbejdspladsen eller en arbejdsmiljørepræsentant kan også henvende sig.


Senest revideret den 2. januar 2024