Atopisk eksem er en hudlidelse som rammer 10-20 % af den danske befolkning. Sygdommen er karakteriseret ved en tør kløende hud samt kroniske eller tilbagevendende eksemudbrud. Atopisk eksem viser sig ofte allerede hos spædbørn der særligt får eksemudbrud på kinderne og i hovedbunden. Senere i barndommen, samt i ungdomsårene og voksenlivet, er eksemet ofte lokaliseret til bøjefugerne (knæhaser og albuebøjninger), nakke, arme og ben.
I dag ved vi, at personer der har haft atopisk eksem ofte har en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Jo sværere atopisk eksem, man har haft som barn, jo større risiko er der for at udvikle håndeksem som voksen. Det vil typisk være kronisk håndeksem forårsaget af irritanter. Mange med atopisk eksem vil udvikle eksem tidligt i deres arbejdsliv eller måske allerede under uddannelsen.
Man kan være arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem hvis man har en mutation i det gen der koder for proteinet filaggrin. Filaggrin-proteinet findes i hudens yderste lag hvor det er en del af hudbarrieren, der beskytter kroppen mod påvirkninger fra omgivelserne.
Personer som både har en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-mutation er i særlig risiko for at udvikle håndeksem, og over halvdelen af de personer som udvikler et håndeksem vil få de første symptomer inden de fylder 18 år. Derfor skal man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer og tænkte over sin uddannelses – og karrierevej, særligt hvis man har haft atopisk eksem.
Studier viser også at hvis man én gang har haft håndeksem så har man en højere risiko for at udvikle håndeksem på et senere tidspunkt i arbejdslivet.
Derudover har man øget risiko for at udvikle en kontaktallergi, hvis man har et aktivt eksem f.eks. på hænderne eller et andet sted på kroppen, formentlig fordi hudbarrieren er skadet og allergener og/eller irritanter derfor nemmere kan penetrere huden og komme i kontakt med immunsystemet.
Relevante links:
Videncenter for allergi, videoer omkring atopisk eksem