Sundhedspersonale er underlagt særlige krav til håndhygiejne for at undgå smittespredning. Det betyder, at der tit vaskes hænder og bruges medicinske engangshandsker. Nogle steder anvendes handskerne i lang tid ad gangen, andre steder skifter man handsker mange gange i løbet af en arbejdsdag.
Men jo flere gange man vasker hænder, jo længere tid man bruger handsker eller har våde hænder i løbet af en arbejdsdag, desto større er risikoen for at udvikle kontakteksem. Håndterer man dertil allergifremkaldende stoffer, øges risikoen.
Derfor er det særligt vigtigt at forebygge eksem i sundhedssektoren.
Brug håndsprit, når du kan
Studier har vist, at håndhygiejne i sundhedsvæsnet kun udføres mindre end halvdelen af de gange, gældende retningslinjer siger, at de skal. Det er uheldigt, da det kan øge risikoen for hospitalsinfektioner.
Undskyldningerne er mange: Der er ikke tilstrækkelig tid, der har været anvendt handsker, man har irriteret hud, har glemt det eller prioriteret anderledes. Men det kan også skyldes manglende kendskab til, hvornår der skal udføres håndhygiejne, og hvordan.
Du skal vaske hænder med vand og sæbe, hvis hænderne er våde eller synligt forurenede med for eksempel blod eller urin. Ellers anbefales det at anvende alkoholbaseret hånddesinfektion.
Hånddesinfektion er nemmere at udføre, er mere effektivt over for mikroorganismer, er mindre hudirriterende og tager kortere tid at udføre korrekt.
Selve alkoholen fordamper hurtigt, og der er ikke nogen kendt sundhedsrisiko ved indånding af alkoholen, når den anvendes til almindelig håndhygiejne.
Hvad kan arbejdspladsen gøre?
På arbejdspladsen bør der være retningslinjer for korrekt udførelse af vådt arbejde og arbejde, der indebærer risiko for smitte.
Arbejdsmiljøgruppen (AMG) bør sørge for, at personalet får nøje instrukser om korrekt anvendelse af personlige værnemidler, og at der føres tilsyn med, at instrukserne følges. Værnemidler er f.eks. forskellige slags beskyttelseshandsker og bomuldshandsker.
Læs også om, hvad arbejdsmiljøorganisationen skal og bør gøre.
Hvad kan du selv gøre?
Følg BFA’s gode råd om at forebygge håndeksem. Derudover bør du være særlig opmærksom på disse ting, som er særlige inden for sundhed og pleje:
- Anvend handsker, når der er risiko for forurening af hænder med organisk materiale (fx blod, afføring, opkast og urin).
- Engangshandsker må ikke vaskes eller genbruges og skal altid skiftes mellem hver patient eller procedure.
Undgå kontakt til sygdomsfremkaldende bakterier og virus
Sundhedspersonale er generelt udsat for sygdomsfremkaldende bakterier og virus via berøring. Hvis det sted, der bliver berørt, er fugtigt, eller hænderne er våde, bliver der overført langt flere bakterier.
Der er flest bakterier i armhulen, ved lysken og kønsorganerne, samt på hænderne. Nogle personer kan være bærere af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, fx gule stafylokokker, uden at have symptomer på sygdom.
Plejepersonale kan endda komme i kontakt med patientens bakterieflora ved såkaldte ”rene aktiviteter” som at tage puls eller blodtryk.
Derfor er det vigtigt at følge de faste regler for god håndhygiejne, selvom det kan øge risikoen for håndeksem.
Risici ved forskellige typer arbejde
Næsten al sundhedspersonale har vådt arbejde og hyppige skift mellem ”rene” og ”urene” opgaver. Det er vigtigt at have overblik over konkrete eksponeringer og risici ved forskellige typer arbejde, når man skal lave forebyggende indsatser. Her er lidt inspiration:
Plejepersonale: (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter) har først og fremmest hyppig håndhygiejne herunder udsættelse for vand, sæber og desinfektionsmidler. Andre hudbelastninger er vask af patienter og hyppig brug af engangshandsker. Desuden klargøring af medicin, der kan medføre risiko for udvikling af allergier overfor, fx antibiotika.
Læger: Kirurger udsættes for intensiv kirurgisk håndvask flere gange dagligt, hyppig brug af hånddesinfektion og langvarig anvendelse af sterile handsker. Desuden mekanisk påvirkning af huden fra instrumenter og apparatur. Medicinske læger har hyppig håndhygiejne og anvender ofte engangshandsker mange gange, men i kortere tid.
Bioanalytikere: anvender ofte engangshandsker også gennem længere tid samt har hyppig håndhygiejne. De udsættes desuden for rengøringsmidler og kemikalier til rengøring af udstyr etc. I mange laboratorier arbejdes med ”rene og urene zoner” forstået således at man ved at røre ved overfladerne i den rene zone, ikke udsættes for smitte. Dette gøres for at minimere brugen af handsker mest muligt.
Køkkenpersonale: Hudbelastninger i køkkener udspringer af flere samtidige påvirkninger – kravet om høj håndhygiejne, kontakt med allergifremkaldende fødevarer, rengøringsmidler og våde arbejdsprocesser (tilberedning af mad, opvask og rengøring) samt fugtigt indeklima. Brug af handsker kan opleves som generende og besværligt ved samtidig håndtering af madvarer. Der skal vaskes hænder mange gange i løbet af dagen, når man fx går fra den ene opgave til den anden og krydser fra urene til rene områder i køkkenet.
Rengøringsassistenter: Der bruges ofte flergangshandsker gennem mange timer i træk. Når de samme handsker bruges gennem længere tid, udvikles fugt inde i handsken. Hvis der ikke anvendes handsker, udsættes hænderne konstant for vand, rengøringsmidler og snavs. Nogle procedurer indenfor rengøring klares i dag med ”tørrengøring”, dvs. anvendelse af forskellige mikrofiberklude, der uden brug af vand har en rengørende effekt.