Lovgivning og regulering

Danmark har en lang tradition for at forebygge bl.a. via lovgivning.

Indenfor hudområdet er der gennemført flere forebyggelsestiltag, blandt andet i forhold til udsættelse for allergifremkaldende stoffer såsom:

  • Metaller: Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990. En tilsvarende EU-lovgivning (EU’s nikkeldirektiv), som blev vedtaget i 1994 og trådte i kraft i 2001, har også bidraget til den generelle forebyggelse af nikkelallergi. Det betyder, at der er grænser for, hvor meget nikkel, genstande må frigive.
    Kromallergi var tidligere meget ofte forårsaget af arbejde med cement. Dansk lovgivning begrænsede imidlertid i 1983 mængden af allergifremkaldende krom i cement, hvilket reducerede forekomsten af allergien blandt bygningsarbejdere. I begyndelsen af 2003 blev der vedtaget en EU-lovgivning, der – som den danske fra 1983 – begrænser indholdet af allergifremkaldende krom i cement i EU.
  • Parfume: Indholdsstoffer i kosmetik, herunder parfume, er reguleret ved et EU-direktiv, som er implementeret i Danmark gennem kosmetikbekendtgørelsen. Reglerne gælder for alle kosmetiske produkter købt inden for EU. Man skal være opmærksom på, at andre regler for deklaration kan gælde i lande uden for EU. Hvis et kosmetisk produkt er parfumeret skal der på indholdsdeklarationen stå parfum, aroma eller fragrance, eller det enkelte parfumestof skal være angivet med dets kemiske navn. I følge EU-regler, der trådte i kraft i 2005, skal 26 udvalgte parfumestoffer opføres i ingredienslisten, hvis de forekommer i produktet i en vis mængde. Parfumestofferne er valgt, fordi de hyppigt har været årsag til allergi. Der findes en lang række allergifremkaldende parfumestoffer som fortsat ikke skal deklareres individuelt på kosmetik.
  • Konserveringsmidler: Der blev i 2007 vedtaget et forbud mod methyldibromo glutaronitrile (MG), som var et af de mest allergifremkaldende konserveringsmidler, i kosmetik. Stoffet kan stadig forekomme i industrielle produkter, andre forbrugerprodukter samt i gamle kosmetiske produkter (fra før 2008) eller i produkter indkøbt uden for EU.
    EU har forbudt brugen af konserveringsmidlet methylisothiazolinon (MI) i leave-on kosmetiske produkter, dvs. produkter, der bliver på huden, såsom fugtigheds- og solcremer, vådservietter og deodoranter. Forbuddet trådt i kraft i februar 2017 og de tilladte mængder i wash-off produkter, såsom sæber, shampoo mm. blev stærkt reduceret. Personer med MI allergi vil forsat ikke kunne bruge disse produkttyper. 
  • Epoxy: Da der er stor risiko for at udvikle allergi over for epoxy er der en helt særlig lovgivning for arbejde med epoxy som kan læses her på bfa-i.dk
    Videncenter for Allergi har lavet et sammendrag af lovgivningen som du kan læse her.

Senest revideret den 24. juni 2020