Forebyggelse af handskeallergi

Brug handsker med omtanke.

Handsker skal være hele, rene og tørre indvendigt. Hænderne bør også være rene, inden handskerne tages på. Hvis handsken bliver våd indeni, kan det faktisk være værre, end hvis man ikke anvendte en handske overhovedet. Stoffer, der kan være allergifremkaldende eller irriterende for huden, trænger lettere gennem huden på grund af varmen og det indelukkede miljø i handsken og hudens modstandskraft over for fx vand nedsættes.

Hvis man har allergi over for naturgummi (latex) eller gummikemikalier, vil man ofte kunne anvende acceleratorfri handsker af syntetisk gummi. Hvis dette ikke er muligt, vil man kunne anvende handsker af vinyl-materiale. Dette afhænger dog af behovet for beskyttelse, idet vinyl ikke yder tilstrækkelig beskyttelse mod mulig overførsel af bakterier og virus via blod, spyt, urin mv.


Senest revideret den 21. februar 2020