Huden er menneskets største organ og betegnes som et sanseorgan, fordi den for eksempel registrerer smerte, tryk og berøring. Den er inddelt i 3 lag med forskellige funktioner:
- Overhuden
- læderhuden
- underhuden.
Huden er tyndest på øjenlåg og håndrygge, mens den er tykkest på fodsåler og håndflader.
Overhudens yderste lag forsvarer kroppen
Overhuden, epidermis, består af to ydre hudlag.
Det yderste hudlag hedder stratum corneum og betegnes som hudbarrieren. Dens funktion er at beskytte mod påvirkninger fra omgivelserne. Hudbarrieren er med sine 0.01 – 1 millimeter hudens tyndeste lag. Den består især af døde hornceller og fedtstoffer, der konstant afstødes fra hudens overflade og fornyes fra de dybereliggende lag i overhuden.
Hvis fedtstofferne og horncellerne bliver ødelagt eller forsvinder, og der kommer små sprækker, er hudbarrieren ikke længere modstandsdygtig. Når hudbarrieren er brudt, for eksempel ved kontakt med skadelige stoffer eller ved mekanisk slid, kan fremmede stoffer og mikroorganismer nemmere trænge ind.
Læs også
Hornceller bevæger sig gennem overhudens to lag
Det inderste lag i overhuden, basallaget, består af flere lag af levende hornceller, der hele tiden deler sig og bevæger sig udad. Horncellerne skifter form i takt med, at de bevæger sig ud mod hudbarrieren. De bliver flade og mister deres kerner. Når de når hudbarrieren, er det som døde celler.
Det tager cirka fire uger for en horncelle at bevæge sig fra overhudens inderste lag til det yderste. De levende hornceller producerer fedtstoffer, lipider, der transporteres ud af cellen og danner en slags kit eller lim, som binder de døde hornceller sammen.
Overhuden indeholder ingen blodkar, men modtager ilt og næringsstoffer fra blodkar i læderhuden.
Læderhuden giver styrke og elasticitet
Læderhuden hedder også dermis. Den består primært af bindevæv og fibre, der giver huden styrke og elasticitet. Læderhudens blodkar forsyner overhuden med ilt og næringsstoffer.
Derudover indeholder læderhuden:
- Immunceller, der er ansvarlige for betændelsesreaktioner i huden
- hår
- talg- og svedkirtler
- muskler
- lymfekar og nerveceller, der blandt andet registrerer temperatur og berøring.
Underhuden er hudens energidepot
Underhuden, subcutis, består primært af bindevævsceller, der er specialiseret i fedtoplagring.
Underhuden indeholder også fedtvæv og blodkar, der forsyner fedtlaget, og mindre blodkar, der forsyner læderhuden og overhuden.
Underhudens primære funktion er at fungere som
- stødpude
- isolering
- energidepot.
Sårbar hud kan være genetisk
Sårbar hud kan være genetisk. Nyere forskning har sat fokus på et bestemt protein i huden kaldet filaggrin (forkortelse for filament-aggregating-protein).
Filaggrin findes i de yderste hudlag, hvor det er en del af hudbarrieren. Proteinet er vigtigt for hudens evne til at binde vand og beskytte imod påvirkninger udefra. Påvirkninger kan for eksempel være vand, sæbe, allergifremkaldende stoffer og mikroorganismer.
Omkring 8 procent af danskerne har en filaggrin gen-mutation. Det betyder, at de helt eller delvist mangler filaggrin-proteinet. Hvis man har en filaggrin gen-mutation, medfører det en mindre effektiv hudbarriere. Derfor er man disponeret for en sart og tør hud.
Hvis man har en filaggrin gen-mutation er man arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem (også kaldet børneeksem) i en tidlig alder.
Selvom filaggrin gen-mutationen er den stærkeste genetiske risikofaktor for at udvikle eksem, kan man dog sagtens have en filaggrin gen-mutation uden at udvikle eksem.