Vådt arbejde og sundhedsvæsenet

Ved vådt arbejde forstås, at hænderne flere gange dagligt udsættes for vand, sæbe og handsker. En definition på vådt arbejde, der ofte anvendes, er ”udsættelse for vand mere end 2 timer dagligt eller brug af beskyttelseshandsker mere end 2 timer dagligt eller hyppig eller intensiv håndvask (> 20 gange)”.

I sundhedsvæsenet er der høje krav til hygiejnen pga. risikoen for at overføre smitsomme sygdomme. Og de fleste personalegrupper har derfor en udbredt brug af handsker kombineret med hyppig håndvask.
 Næsten al sundhedspersonale har vådt arbejde og hyppige skift mellem ”rene” og ”urene” opgaver:

Plejepersonale (sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m. fl.) har først og fremmest hyppig håndhygiejne herunder udsættelse for vand, sæber og desinfektionsmidler. Andre hudbelastninger er vask af patienter og hyppig brug af engangshandsker. Desuden klargøring af medicin, der kan medføre risiko for udvikling af allergier overfor, fx antibiotika.

Læger: Kirurger udsættes for intensiv kirurgisk håndvask flere gange dagligt, hyppig brug af hånddesinfektion og langvarig anvendelse af sterile handsker. Desuden mekanisk påvirkning af huden fra instrumenter og apparatur. Medicinske læger har hyppig håndhygiejne og anvender ofte engangshandsker mange gange, men i kortere tid.

Bioanalytikere anvender ofte engangshandsker også gennem længere tid samt har hyppig håndhygiejne. De udsættes desuden for rengøringsmidler og kemikalier til rengøring af udstyr etc. I mange laboratorier arbejdes med ”rene og urene zoner” forstået således at man ved at røre ved overfladerne i den rene zone, ikke udsættes for smitte. Dette gøres for at minimere brugen af handsker mest muligt.

Køkkenfunktioner: Hudbelastninger i køkkener udspringer af flere samtidige påvirkninger – kravet om høj håndhygiejne, kontakt med allergifremkaldende fødevarer, rengøringsmidler og våde arbejdsprocesser (tilberedning af mad, opvask og rengøring) samt fugtigt indeklima. Brug af handsker kan opleves som generende og besværligt ved samtidig håndtering af madvarer. Der skal vaskes hænder mange gange i løbet af dagen, når man fx går fra den ene opgave til den anden og krydser fra urene til rene områder i køkkenet.

Rengøringsassistenter bruger ofte flergangshandsker gennem mange timer i træk. Når de samme handsker bruges gennem længere tid udvikles fugt inde i handsken. Hvis der ikke anvendes handsker, udsættes hænderne konstant for vand, rengøringsmidler og snavs. Nogle procedurer indenfor rengøring klares i dag med ”tørrengøring”, dvs. anvendelse af forskellige mikrofiberklude, der uden brug af vand har en rengørende effekt.

Undersøgelser har vist, at jo flere gange man vasker hænder, jo længere tid man bruger handsker eller har våde hænder i løbet af en arbejdsdag, desto større er risikoen for at udvikle kontakteksem.

Læs også: handskevejledningen på bfa-i.dk


Senest revideret den 17. juni 2020