Digitalisering, medarbejderinddragelse og trivsel

Digitalisering står i disse år højt på dagsordenen i de fleste organisationer – både offentlige og private. Fra store it-systemer, der indføres på et helt område, til små smarte løsninger, der vokser ud af dagligdagens behov i den enkelte organisation. Med to arbejdspladsrettede materialer, 6 konkrete værktøjer og et bagvedliggende desk study retter BFA fokus på, hvordan I kan sikre god medarbejderinddragelse ved digitalisering – og håndtere de udfordringer, som nye digitale teknologier også kan give.