Metode 1: Forandringsbalancen

Dette balanceskema kan bruges i mange sammenhænge. Som individuel refleksion, i den gruppe, der planlægger en forandring, eller til en faciliteret dialog mellem ledelse og medarbejdere.

Skab overblik over forskellige holdninger til forandringen, og anerkend, at den både kan have fordele og ulemper. 

Selve balanceskemaet kan bruges i mange sammenhænge. Som individuel refleksion, i den gruppe, der planlægger en forandring, eller til en faciliteret dialog mellem ledelse og medarbejdere i følgende proces:

1. Medarbejdere og ledere inviteres til en workshop, og vært eller facilitator præsenterer forandringsbalancen, ideen med værktøjet og den forandring, der er tale om.

2. Deltagerne får nu udleveret en flipover eller et A3-ark, hvor de kan tegne balanceskemaet.

3. Facilitator stiller følgende fire spørgsmål, som deltagerne besvarer individuelt, i par eller mindre grupper. Svarene kan enten skrives direkte på arket eller på post-it-sedler:
• Hvilke fordele oplever I i den nuværende situation? Skriv dem i felt 1.
• Hvilke ulemper og udfordringer kan I forestille jer, når forandringen er gennemført? Skriv dem i felt 2.
• Hvilke ulemper og udfordringer oplever I ved situationen, som den er nu? Skriv dem i felt 3.
• Hvilke fordele forventer I, efter den forestående forandring er gennemført? Skriv dem i felt 4.

4. Saml alle deltagernes udfyldte balancer ind, og skab et overblik over, hvad medarbejdere og ledere oplever som:
• den brændende platform 3
• visionen/drømmen4
• den pris, deltagerne forventer at betale for forandringen – 1 og 2

5. Brug dette overblik i den efterfølgende dialog om forandringen. Det er vigtigt, at deltagerne oplever, at deres bidrag bliver hørt og taget alvorligt – ikke mindst det, de har skrevet i felt 1 (den gode nutid) og felt 2 (den dårlige fremtid).

6. Brug den viden om deltagernes perspektiv på forandringerne i den efterfølgende kommunikation.

Få mere information og hent dialogmetoden "Forandringsbalancen".

Hent balance-skemaet til udfyldning her.

Du kan også hente det samlede hæfte "Skab robuste forandringer".


Senest revideret den 23. april 2020