Guide til nye arbejdsgivere

Når du ansætter din første medarbejder, bliver du samtidig ansvarlig for at leve op til kravene i arbejdsmiljøloven. Få overblik over, hvordan du kommer godt i gang med at sikre en sund og sikker arbejdsplads for dig og dine ansatte. Arbejdstilsynet har lavet en guide om arbejdsmiljø til nye arbejdsgivere.

Når en virksomhed har ansat sin første medarbejder, sender Arbejdstilsynet et brev eller en e-mail med en introduktion til arbejdsmiljøkrav og et link til et særligt område på Arbejdstilsynets hjemmeside med viden til nye arbejdsgivere.

Her kan du bl.a. få styr på de tre helt centrale krav, som arbejdsmiljøloven stiller til dig som arbejdsgiver: 

  • Lav en arbejdspladsvurdering sammen med dine ansatte
  • Afhold et årligt møde, hvor i taler om jeres arbejdsmiljø
  • Du skal oplære og instruere dine medarbejdere

Få styr på de vigtigste lovkrav til dig som arbejdsgiver, og kom godt i gang med at sikre det gode arbejdsmiljø for dig og dine ansatte. Arbejdstilsynet har lavet denne nemme guide til dig, som kun tager 2 minutter at gå igennem.

Kom godt fra start med dit Branchefællesskab

Vi i BFA Velfærd og Offentlig administration har udviklet en række værktøjer, som er relevante for små, nye arbejdsgivere: 

Du kan også læse mere om arbejdsmiljøarbejdet her.


Senest revideret den 16. marts 2020