
God organisering - bedre arbejdsmiljø
På en god arbejdsplads vil arbejdets organisering understøtte både en effektiv opgaveløsning og et godt fysisk og psykisk arbejdesmiljø.
God organisering handler ikke bare om hverdagens rutiner og opgavefordeling. Det handler fx også om at sætte de rigtige rammer for at håndtere arbejdspres, at skabe balance mellem opgaver og ressourcer og at håndtere forandringsprocesser. Det er en fælles opgave for ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisation.
Inspiration og redskaber:
- Forstå og forebyg stress: Stress er sjældent bare den enkeltes problem, og gode løsninger skal som regel findes i fællesskab.
- Gode tidsmiljøer: Har du tid til fordybelse og koncentration, når det er nødvendigt? Er arbejdet velkoordineret med kollegerne og med kun få forstyrrelser? Det kan både mærkes på det psykiske arbejdsmiljø og på produktiviteten.
- Kom godt på ferie: Hvordan får vi holdt en vellykket ferie - så vi kommer udhvilede og veloplagte tilbage på jobbet? Læs her, hvad arbejdspladsen, kollegerne og du selv kan gøre for at få en god ferie.
- Team- og projektarbejde: Et velfungerende team kan øge produktiviteten, reducere fraværet og forbedre medarbejdernes trivsel. Men teamarbejde giver ikke automatisk trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø.
- Atmosfæren er det psykiske arbejdsmiljø lige her og nu – under et møde eller i en samtale. Læs hvordan I kan arbejde bevidst med atmosfære og stemning på arbejdspladsen.
- Forandringer på arbejdspladsen: Organisationsændringer, omstruktureringer og ny teknologi er et et vilkår på arbejdspladsen. Find inspiration og metoder til at sikre at godt psykisk arbejdsmiljø i forandringsprocesser.
Læs mere
Sunde arbejdsrytmer: Læs også afsnittet om arbejdstid og sunde arbejdsrytmer på etsundtarbejdsliv.dk - BFA dattersite om psykisk arbejdsmiljø.