Et sundt tidsmiljø kan øge arbejdsglæde og produktivitet

Nye tidsbegreber kan være med til at sætte fokus på, hvordan arbejdet kan tilrettelægges til gavn for både medarbejdere og arbejdsgiver.

Illustration: RUC Roskilde Universitet og HK Kommunal
Af journalist Lone Bolther Rubin

Har du tid til fordybelse og koncentration, når det er nødvendigt? Er arbejdet velkoordineret med kollegerne og med kun få forstyrrelser? Så har du de bedste muligheder for at få noget fra hånden, og det kan både mærkes på det psykiske arbejdsmiljø og på produktiviteten.

Forskere på RUC Roskilde Universitet har gennem flere projekter studeret tidsmiljøet på administrative arbejdspladser i den offentlige og finansielle sektor.

De har formuleret nogle nye begreber (se illustrationen), som kan bruges til at skabe forståelse for tidsmiljøer.

Læs også:

HK Kommunal sætter tidsmiljø på dagsordenen

Tidsmiljøer – begreber, årsag og virkning

Et sundt tidsmiljø er, når medarbejderen oplever at være produktiv og ikke er udsat for psykisk nedslidende tid. Det en slags fundament for optimal produktivitet og arbejdsglæde hos medarbejderne.

- Det handler i virkeligheden om timing. Hver ting til sin tid. Vi kan se, at arbejdspladser med et belastende psykisk arbejdsmiljø ofte mangler rytme i arbejdet, forklarer en af forskerne, lektor Henrik Lund.

Rytme er mentalt aflastende

De fleste kan godt lide at have travlt med meningsfyldte opgaver, hvis der er tid og ro til at udføre arbejdet ordentligt. En del af arbejdet må gerne være præget af rytmer og rutiner.

- Verden bliver for kompliceret, hvis den er uforudsigelig og uden rytme. Mangel på vaner er en tidsrøver, som betyder, at man kommer til at arbejde rundt om kerneopgaven i stedet for med den, siger Henrik Lund.

Rytmer er ikke kun godt for produktiviteten. Det er også godt for helbredet.

- Rytmer er en mental aflastning. Det er tid, hvor du ikke behøver at tænke så meget over, hvad du gør og hvorfor. Et kontinuerligt brud på vores rytmer er derfor skadelige for det psykiske helbred, siger Henrik Lund.

Andre faktorer, der kan forbedre tidsmiljøet er blandt andet godt samarbejde, tid til fordybelse og velorganiserede, sammenhængende opgaver. 

Læs også syv gode råd til bedre tidsmiljø.

Forudsætninger for at arbejde med tidsmiljøer

Der er især to forudsætninger, der skal være opfyldt, hvis man skal i gang med at forbedre tidsmiljøet:

  • Der skal være en ærlig og tillidsfuld udveksling af holdninger til arbejdet!
  • Medarbejderne skal have mulighed for at få indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse!

Det handler altså både om kultur og organisation.

- På nogle arbejdspladser er der en travlhedskultur, hvor folk ikke tør sige, at de har god tid til arbejdet. Så er det svært at lære af deres erfaringer, selvom de sandsynligvis er de mest effektive, siger Henrik Lund.

Der kan også være arbejdspladser, hvor medarbejdere ikke tør at fortælle om deres udfordringer. For eksempel af frygt for at blive fyret.

- Andre steder kan arbejdet være tilrettelagt af et hovedkontor, så medarbejderne ikke har ret meget råderum til forandringer, tilføjer Henrik Lund.

BFAs projekt om tidsmiljøer

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig adminstration har i 2013 kørt et forprojekt om tidsmiljøer sammen med RUC og en bankfilial.

Styregruppen og rådet har dog valgt at indstille projektet indtil videre. Blandt andet fordi pengeinstituttet havde svært ved at omsætte forskernes anbefalinger til praksis.

- Det er absolut relevant at arbejde med tidsmiljøer, men det er meget komplekst og svært at forklare på en pædagogisk måde, siger styregruppens formand Hans Chr. Kirketerp-Møller.

- Vi har vurderet, at det ville kræve for mange ressourcer at omsætte vores viden til et generelt og populært redskab, der kan bruges i hverdagen. Tidsmiljøer er i sin begyndelse, og vi har ikke sparket bolden væk. Vi har sparket den i nettet, så vi kan samle den op igen, når tiden er mere moden, forklarer han.


Senest revideret den 24. april 2020