Del: - -

Lærer at bruge elektrisk vendesystem i en tom bolig

Kompliceret velfærdsteknologi kræver systematisk oplæring og træning uden at involvere borgerne. Det har de fundet ud af på Plejecenter Klarahus på Nørrebro i København.

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin

Bare fordi der er et elektrisk vendesystem i en borgers seng, giver det slet ikke sig selv, at plejepersonalet bruger det. Også selvom personalet er blevet instrueret i det.

Det opdagede de på Plejecenter Klarahus i 2021, da Københavns Kommune satte et projekt i gang om brug af hjælpemidler. De opdagede også, at flere af dem, der brugte det automatiske vendesystem, gjorde det forkert.

”Hjælpemidlerne var der, men selvom vi har fået undervisning, så går der måske en måned, før vi skulle bruge det, og så glemmer man det,” forklarer Fatima Eghzardrik, der arbejder i aftenplejen.

Manglede systematisk tilgang til undervisningen

”Vi kunne bestille en Vendlet, men personalet havde ikke mulighed for at øve sig. Vi kan jo ikke bare øve os på en beboer, tilføjer Emilie Hemmingsen, der er fysioterapeut på Klarahus. Hun fortsætter:

”Vi manglede en systematisk tilgang til undervisningen i de hjælpemidler, som er teknisk svære at betjene. Mange af vores hjælpemidler er ikke intuitive. Der er mange knapper og menuer, og det er svært at huske, hvad man skal gøre, hvis man ikke har kunnet øve sig.”

Hør også vores podcast om Klarahus: Et godt resultat gennem systematik og erfaringer 

Individuel observation gav viden om, hvad der manglede

Under projektet i 2021 var Emilie Hemmingsen med til at screene arbejdsgangene. Først undersøgte man, hvilke beboere der havde behov for hjælp til vending. Så observerede screeningsholdet medarbejderne, når de hjalp beboerne. Der var især fokus på vendesystem og kipmadrasser, der automatisk og meget blidt vender borgere for at forebygge trykskader.

”Det var rigtig godt, at vi blev individuelt observeret, så vi kunne få at vide, om vi brugte hjælpemidlerne rigtigt eller forkert,” siger Fatima Eghzardrik.

Tom bolig gør det muligt at øve sig uden at involvere beboerne

Efter observationerne planlagde Klarahus et undervisningsprogram, som alle medarbejdere skulle igennem på skift. De havde, i forbindelse med en ombygning, fået mulighed for at indrette en tom bolig med de teknisk svære hjælpemidler, så medarbejderne kunne øve sig på hinanden.

De har stadig adgang til den tomme bolig, så de frit kan gå ned at øve sig lige inden, de skal tage et hjælpemiddel i brug til en beboer. Det gør en stor forskel.

”Det er godt, at jeg kan genopfriske undervisningen ved at gå ned i rummet med en kollega. Når jeg har prøvet præcis, hvad en beboer bliver udsat for, så ved jeg, hvornår det er behageligt, og hvornår jeg skal være forsigtig. Før i tiden oplevede vi, at beboerne strittede imod, fordi de var bange. Nu kan jeg se, hvorfor de reagerede sådan, og jeg kan forberede dem på, hvad der skal ske,” siger Fatima Eghzardrik.

Hun og Emilie Hemmingsen tror, der er flere grunde til, at hjælpemidlerne ikke blev brugt så meget førhen:

  • En grund kan være, at man var bange for at forvirre borgeren.
  • En anden kan være, at man ikke tør spørge, fordi man føler sig dum, når nu man har været igennem undervisning.
  • En tredje kan være, at det i en travl hverdag føles nemmere at gøre det, man plejer, end at skulle sætte sig ind i fjernbetjeningens funktioner.
  • Og så er der dem, der kun lige bruger de basale indstillinger, fordi de ikke kan huske de avancerede muligheder.

Færre smerter, efter at hjælpemidlerne er kommet i brug

Under alle omstændigheder bliver hjælpemidlerne brugt oftere og mere rigtigt nu, hvor undervisningen er sat i system, og hvor medarbejderne frit kan øve sig i den tomme bolig.

”Jeg kan selv mærke det efter en otte timers vagt. Jeg har ikke længere så ondt i ryggen og skuldrene, som jeg havde før. Det gør det meget lettere at udføre den personlige pleje,” erklærer Fatima Eghzardrik.

Noget af det, som Klarahus har lært med projektet, er, at det kræver tid at få velfærdsteknologien til at virke efter hensigten. Undervisningen kom i hvert fald til at tage længere tid, end Klarahus havde planlagt fra starten.

”Vendlet kræver, at man træner ret meget, før man får kørekort. Og Kipmadrasserne har mange knapper, man skal have styr på. Vi blev overraskede over, hvor lang tid, det tager at lære at bruge dem korrekt. Vi havde jo haft hjælpemidlerne længe og undervist i brugen fra begyndelsen, så vi forventede nok at kompetenceniveauet var højere,” siger Emilie Hemmingsen.

Systematikken gør, at alle lærer det samme

Det var også først med den systematiske undervisning, at alle fra de tre forskellige vagtlag, elever og afløsere kom igennem forløbet. Der blev desuden uddannet flere forflytningsvejledere, så der nu også altid er en i nattevagten.

Når der kommer nye medarbejdere og elever, skal de igennem et forløb mage til det, som kollegerne har været igennem. Det er også muligt at gentage kurset, hvis en medarbejder ønsker det.

Nu hvor projektet er slut, vil andre komplicerede hjælpemidler få samme opmærksomhed. For eksempel drejesenge og løftestole, som også kan være svære at bruge rigtigt og udnytte optimalt.

Nye hjælpemidler vil få samme opmærksomhed fremover

Emilie Hemmingsen kendte ikke til det værktøj, som BrancheFællesskab Arbejdsmiljø for Offentlig Velfærd og administration lancerede i 2021: Husk arbejdsmiljøet når I tager teknologi i brug.

”Det er først nu, jeg har stiftet bekendtskab med det, og det giver meget god mening at involvere MED og arbejdsmiljøgrupperne og lave risikovurderinger. Men det har vi altså ikke gjort,” siger Emilie Hemmingsen.

Fremover er det planen at være systematisk fra begyndelsen, når der kommer et nyt teknologisk hjælpemiddel ind på plejecentret. Desuden forsøger de at finde et permanent rum, som de kan bruge til at øve sig i, når der igen flytter nogen ind i den tomme bolig.

”Vi har ikke meget plads, men vi vil meget gerne prioritere det, måske ved at inddrage en kontorplads eller lave en fleksibel løsning. Alternativet er at bruge naboplejehjemmet. Det kan fungere for dagvagten, men i aften- og nattevagten er der for få medarbejdere til, at man lige kan forlade matriklen,” siger Emilie Hemmingsen.

Arbejdsskader er blevet anledning til at se på brugen af hjælpemidler

Erfaringerne fra projektet har også givet et nyt perspektiv i arbejdet med arbejdsskader.

”Hvis vi ser, at der er skader inden for bevægeapparatet eller nogen, der klager over muskelsmerter, så prøver vi ikke at se på den ene medarbejder, men på, om der er noget i afdelingen, der skal rettes op på. Det kan være, der mangler hjælpemidler, viden eller erfaring,” siger Emilie Hemmingsen.

Lyt til hele vores podcast: Husk arbejdsmiljøet, når I tager teknologi i brug 


Senest revideret den 1. marts 2023