Medarbejderne på SHS Aabenraa Sygehus har seks firehjulede kolleger. De kører i fast rutefart med beskidte tallerkner og kopper fra sengeafdelingerne til køkkenet. De firkantede hvide robotter med sort ’ansigt’ tager selv elevatoren og finder stille og roligt vej mellem senge, patienter og kolleger på gangen.
”Det er en stor hjælp i det daglige arbejde, at det tunge og trælse arbejde sker automatisk. Det giver det faglærte personale tid til at lave noget mere meningsfyldt som bedre mad til patienterne,” siger Helle Filt, der er ernæringsassistent og tillidsrepræsentant i køkkenet.
Robotterne har kørt med service siden 2014, da sygehuset indførte a la carte menu til patienterne. Konceptet handler om at servere ’det rigtige måltid til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt’. Maden serveres løbende af faglært personale, der kan fortælle om ingredienser og næringsindhold. Og plejepersonalet rydder af og holder regnskab med, hvor meget patienterne har spist.
I begyndelsen blev robotterne saboteret
Før det havde Sygehus Sønderjylland gjort mindre heldige erfaringer med robotter på afdelingerne i Sønderborg og Aabenraa. Den første robot blev indsat for at bringe blodprøver og lignende hurtigt frem og tilbage mellem den fælles akutmodtagelse og laboratoriet. Men robotten gik konstant i stå på grund af forhindringer undervejs, så det tog faktisk alt for lang tid. Så blev robotten afprøvet til forskellige andre formål.
Men medarbejderne var irriterede over, at robotten havde forlomme til elevatoren, og de gad ikke vente på gangen, for at robotten kunne komme forbi.
”Vi oplevede endda sabotage de første år. Nogen trykkede på nødstop, som krævede et opkald til hjælpecenteret i USA,” fortæller Bo Andersen, der er chefkonsulent på Sygehus Sønderjylland.
Time out med risikovurdering med medarbejderne
I 2016 tog ledelsen en time out. Noget måtte gøres, hvis robotterne skulle blive en succes.
”Vi kunne godt se, at robotterne var kommet for at blive. Vi var også blevet afhængige af dem, så vi var nødt til at håndtere den personalemæssige del af det,” siger Bo Andersen.
Nu blev al berørt personale inviteret til informationsmøder og workshop, hvor de lavede en risikovurdering. Det var portører og medarbejdere fra servicecenteret, køkkenet og teknisk afdeling.
”Alle fik mulighed for at komme med deres bekymringer. Vi diskuterede dem og kategoriserede dem alt efter, hvor sandsynlige de var, og hvor alvorlige konsekvenserne kunne være,” fortæller Bo Andersen.
Resultatet overraskede Bo.
”Jeg havde forventet, at medarbejderne var bange for at miste deres job, når robotterne overtog deres arbejde. Men det var slet ikke tilfældet. Den største bekymring var, hvem der skulle løse robottens opgaver, når den var løbet tør for strøm eller på anden måde ude af drift,” fortæller Bo Andersen.
Andre bekymringer var, at robotterne kunne være skyld i ulykker, og at kvaliteten ville blive forringet, når personalet skulle vige for robotterne.
”Det var godt at kunne parkere sine bekymringer det rigtige sted og måske finde ud af, at der ikke var grund til bekymring,” fortæller Helle Filt.
Mening og fordele vendte stemningen
Når man kender bekymringerne, kan man også finde løsninger.
”Vi snakkede meget om, at robotterne også løser en opgave, som handler om at gøre noget godt for en patient. Den er bare ikke et menneske. Vi forklarede også, at det hele går lidt lettere, hvis man lige venter et øjeblik og lader robotten komme forbi, i stedet for at den går i stå,” siger Bo Andersen og tilføjer, at han ikke længere hører om, at det skulle være et problem.
Sygehus Sønderjylland lavede desuden et robot-notat, der blev vedtaget i FMU (Fælles Medarbejderudvalg). Notatet skulle for det første bruges til at vurdere, hvornår det gav mening at indføre robotter, men også til at forklare medarbejderne, hvorfor. I notatet står der, at robotter skal gavne tre formål, hvis de skal implementeres:
- Det skal give en bedre produktivitet og gavne økonomien
- Det skal gavne arbejdsmiljøet
- Det skal højne kvaliteten i arbejdet
”Vi skal ikke have robotter for teknologiens skyld. Vi skal kunne svare på, hvorfor vi gør det. Når vi kan forklare medarbejderne, at det gavner deres arbejdsmiljø, at de slipper for tunge træk og skub, så kan de også bedre acceptere det. Ligesom vi kunne fortælle, at vi havde brug for at frigive personale til andre og mere værdiskabende opgaver,” siger Bo Andersen.
Inddrog medarbejderne mere i opgaven
Endelig blev der lavet et konkret beredskab til at holde robotterne i drift. Det består af tre niveauer:
- Portørerne henter robotter, der går i stå, og sætter dem til ladning eller til tekniker.
- Det tekniske personale udfører service og de mest elementære reparationer.
- Hvis problemet ikke kan løses internt, bliver leverandøren tilkaldt.
”Det betød meget, at vi kunne fortælle medarbejderne, at vi havde brug for dem til at løse de her opgaver. Vi sendte to teknikere på uddannelse i USA, så de kunne vedligeholde robotterne, og de kom tilbage med ild i øjnene. De var blevet motiverede og vidste, at de havde kompetencerne til at løse problemerne. Det fortalte mig, at man ikke kun skal inddrage personalet i beslutningen, men også i udførelsen af opgaven,” fortæller Bo Andersen.
Driftsstop er ikke meget anderledes end en sygemelding
Det ændrer ikke på, at robotterne i korte perioder ikke kan løse deres opgave. Så står køkkenpersonalet i opvasken og mangler det beskidte service. Men det er ikke meget anderledes, end når en medarbejder melder sig syg.
”Vi skal jo stadig bruge servicen. Det er en opgave, der skal løses, og det gør vi selv. Og så tilkalder vi portører og teknikere, der kan hjælpe robotten i gang igen,” fortæller Helle Filt.
Hun savner ikke de ’gode’ gamle dage, hvor køkkenpersonalet skulle hente servicen hver gang.
”Der er ikke nogen faglig udfordring i at hente opvasken. Robotterne har aflastet os for noget af det tunge arbejde. Sådan en vogn med service kan let veje 150 kg. Det gik ud over ryg og skulder at skubbe rundt med,” siger Helle Filt.
Selve a la carte konceptet har også gjort arbejdet lettere. Nu går purseren aldrig ud med en fuld vogn, men måske kun ti retter ad gangen.
Økonomiske fordele i Aabenraa – ikke i Sønderborg
I dag er der kun robotter på afdelingen i Aabenraa. Sønderborg Sygehus er en ældre bygning, hvor robotterne skulle køre på ramper, og det var for hårdt for gear og motor. Det blev for dyrt at drifte, så de er nu indstillet på ubestemt tid.
I Aabenraa er økonomien derimod god. Robotterne arbejder for 5,5 medarbejdere, og selvom der går tid med at holde dem kørende, så er der stadig overskud. Ingen er blevet fyret. Der er bare blevet bedre tid til andre opgaver.
Har I planer om at indføre robotter eller andre teknologier? Så har BrancheFællesskab Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig Administration lavet en vejledning, en podcast og værktøjer under overskriften ’Husk arbejdsmiljøet, når I tager ny teknologi i brug’.
Du kan også høre mere om Sygehus Sønderjyllands erfaringer i podcastens episode 1: Ny teknologi påvirker dit arbejdsmiljø.