Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
VR-briller. I ved, de der virtual reality briller, man kan tage på og træde ind i en helt anden livagtig verden og virkelig føle, man er der. De må da kunne bruges til at forberede unge med autisme-spektrum-forstyrrelser på at komme ud i den virkelige verden på en tryg og kontrolleret måde.
Det tænkte de på bostedet Vangeleddet i Greve tilbage i 2018. Og der blev købt ind og sat i gang.
Idéen var selv at optage film i lokalområdet, som kunne afspilles med brillerne. Der var bare et problem: Der var ikke rigtig nogen på bostedet, der kunne finde ud af teknikken. Så den fantastiske idé gav frustrationer blandt medarbejderne og måtte tilbage på idéplan for at blive tilpasset til – ja virkeligheden. Vi vender tilbage til, om den virtuelle verden er kommet i spil på Vangeledet senere i artiklen.
Svært, men når det lykkes, bliver man glad
VR-brillerne er et godt eksempel på, hvor svært det kan være at implementere helt ny velfærdsteknologi som nogle af de første. Bostedet Vangeleddet er nemlig født med en politisk vision om at skulle være førende på området. Det forpligter, det kan være svært, men det er også spændende.
”Det er fedt, når det lykkes, og sådan er det jo også for medarbejderne. Det er godt for arbejdsmiljøet, når man lykkes med sine opgaver,” fortæller Katharina Troelsen, der er afdelingsleder af bostedet.
Da bostedet blev indviet i 2018, var der ikke udviklet ret mange velfærdsteknologiske værktøjer til det socialpædagogiske arbejde. Det var mest skylle-tørre-toiletter og spiserobotter, og det var ikke det, Vangeledet havde brug for. Det vildeste, de kunne finde frem til, var en interaktiv opslagstavle. Den blev sat op og taget i brug, men det var ikke rigtig nok.
Teknologien skal give mening for beboere og medarbejdere
Derfor valgte Vangeledet at deltage i et nationalt projekt med ni andre bosteder om at implementere velfærdsteknologi. I projektet kunne de få inspiration og lære af andres erfaringer. Det var her, de begyndte at arbejde med VR-brillerne. Et fælles udgangspunkt var, at nye tiltag skulle give mening for både beboere og medarbejdere.
”Man skal have følelsen af, at vi kan bruge de teknologiske løsninger aktivt til at hjælpe beboerne med at regulere sig selv, siger Morten Pondal Nielsen, der var arbejdsmiljørepræsentant i 2018.
Han har fra begyndelsen siddet med i Vangeleddets velfærdsteknologiudvalg sammen med Katharina og to andre pædagoger. De er der alle frivilligt, for man skal have lyst til velfærdsteknologi for at lykkes.
Udvalget holder øje med markedet, føder idéerne, træffer beslutningerne og fordeler ansvaret for, hvem der skal sidemandsoplære kollegerne, når teknologien skal tages i brug.
Velfærdsteknologiudvalget har altid arbejdsmiljø på dagsordenen
Udvalget mødes hver 14. dag, og ud over at snakke velfærdsteknologi, er de også begyndt hver gang at tale om arbejdsmiljø. De drøfter, hvordan det går med de medarbejdere, der aktuelt er i gang med at lære at bruge nye velfærdsteknologiske hjælpemidler. Er de i rød, gul eller grønt humør i forhold til arbejdsmiljøet? Og hvad kan der gøres for at få dem op i det grønne felt?
”Det kan være en kollega, der ikke rigtigt får anvendt teknologien, fordi vedkommende ikke kan se meningen eller har oplevet et nederlag med den. Så lider selvtilliden et knæk. Det skal vi være meget opmærksomme på, for så er der enten noget i vejen med teknologien, eller også har udvalgets formidling ikke været god nok,” siger Katharina Troelsen.
Andre tegn på mistrivsel med velfærdsteknologien kan være medarbejdere, der undviger bestemte opgaver eller undlader at tage ansvar for at ringe til supporten, hvis en skærm går i sort.
Retter hurtigt op, hvis arbejdsglæden er truet
”Vi kan faktisk forholdsvist hurtigt identificere, hvordan det går, og hvad der skal rettes op på. Og når vi har de hyppige møder, hvor jeg er med som leder, så kan vi også hurtigt sætte ind og træffe de nødvendige beslutninger,” siger Katharina Troelsen.
Indsatsen kan for eksempel være at træde et skridt tilbage og tilpasse teknologien, at genindføre sidemandsoplæring i en periode eller tage et tema op på et personalemøde.
Fire års arbejde med velfærdsteknologi har givet udvalget en række indsigter i forhold til, hvad der skal til for at skabe arbejdsglæde med ny velfærdsteknologi:
- Medarbejderne skal føle, at det giver mening rent fagligt, og at de kan bruge det til netop de beboere, de arbejder med lige nu.
- Beboerne skal også føle, det giver dem noget godt. For eksempel var der massiv modstand mod at bruge en strukturapp, der skulle gøre det lettere at holde styr på dagens hændelser.
- Der skal tages individuelle hensyn. I begyndelsen var det ambitionen, at alle medarbejdere skulle kunne det samme, men det er ikke realistisk. Man skal kun have de velfærdsteknologiske spidskompetencer, som er nødvendige i forhold til de beboere, man er vejleder for.
- Medarbejderne skal prøve velfærdsteknologien på egen krop, før de bruger det på beboerne, så de bedre kan forstå teknologien og støtte beboerne. Sidemandsoplæring er også en vigtig del af implementeringen.
- Der skal være realistiske mål med at indføre en teknologi, så medarbejderne oplever, at de lykkes. Det kan for eksempel være at indføre teknologien i et tempo, så alle kan følge med.
- Og så skal velfærdsteknologiudvalget være klar til at ændre ambitionsniveau og strategi, hvis noget ikke lykkes og derfor går ud over arbejdsglæden.
Erfaringerne og de afledte arbejdsmetoder stemmer meget godt overens med anbefalingerne i det værktøj, som BrancheFællesskab Arbejdsmiljø for Offentlig Velfærd og administration lancerede i 2021: Husk arbejdsmiljøet når I tager teknologi i brug. Vangeleddet har bare lært det på den hårde måde.
Bostedet har siden 2018 indført eller forsøgt indført flere forskellige teknologier. Nogle er blevet sløjfet igen. Strukturappen blev afløst af en løsning, der hang sammen med den interaktive opslagstavle, som beboerne i forvejen havde på deres telefoner.
Andre teknologier har været nemme at få i brug, som for eksempel de to sansekatte, der spinder og miaver og kan få en stresset beboer til at slappe mere af.
VR-brillerne har fået come-back på Vangeleddet
VR-brillen krævede en anden tilgang. I stedet for at optage videoer selv, fandt Vangeleddet en leverandør, Konfront, der havde udviklet en platform, der bruger VR teknologien til kognitiv adfærdsterapi. De færdige film kan for eksempel bruges til at træne mestringsstrategier med beboere, der lider af angst. Med den tilføjelse, forsøgte Vangeleddet sig med en ny implementering af teknologien.
”Vi havde en beboer, som ønskede at kunne hente penge selv i centret, men han havde angst. I VR-brillen kunne han opleve forskellige situationer, som man kan komme ud for, som kan skabe angst. Det kan være at stå i kø, eller at der kommer nogen og henvender sig. Vi kan simpelthen identificere en problemstilling i den virkelige verden, som vi kan træne,” forklarer Morten Pondal Nielsen.
Beboeren kan når som helst tage brillen af og snakke med pædagogen om, hvordan situationen og de følelser, den skaber, kan takles. Man træner så at sige mestringsstrategier.
Den virtuelle træning kombineres med en øvelse i den virkelige verden, hvor beboeren trin for trin bevæger sig længere og længere væk fra bostedet på egen hånd. Beboeren lykkedes til sidst med at hente sine penge selv.
Det er en succeshistorie som den, der er med til at motivere andre medarbejdere til at bruge VR-brillen.
Medarbejderne prøver det på egen krop først
Det kræver dog øvelse og sidemandsoplæring at blive god til at bruge VR-brillen pædagogisk. Medarbejderne prøver den også på egen krop først, så de bedre kan vejlede beboerne. Beboerne skal også lære teknologien at kende på en tryg måde ved at se nogle ’ufarlige’ film først.
”I aften har vi for eksempel en VR-cafe, hvor en beboer skal se en film om søde dyr. Han elsker søde dyr, men vi er nødt til at se materialet igennem først, for det er ikke alle dyr, han synes, er søde,” forklarer Morten Pondal Nielsen.
Langsom implementering giver mere succes
For at opnå succes med implementeringen, valgte Vangeleddet at gå lidt mere langsomt frem end den oprindelige ambition. Alle skal ikke lære at bruge teknologien på samme tid. I stedet lærer man det, når det er relevant for de beboere, man er vejleder for.
Det sidste års tid har 6-7 beboere ud af 24 haft glæde af VR-brillen. Målet er at nå 4-5 stykker mere i år. Og det betyder faktisk, at der ikke bliver sat gang i nye store velfærdsteknologier i 2023.
”Konfront er en relativ dyr løsning, så hvis vi skal forsvare at bruge penge på det, skal flere have glæde af den. Derfor fokuserer vi på at få den ordentlig i drift,” siger Katharina Troelsen.
Samtidig arbejder udvalget på at inddrage medarbejderne mere i beslutningsprocessen.
”Vi har en ambition om, at vi kan runde vores idéer med alle medarbejderne. Vi håber, at vi bliver så dygtige til at implementere ting og gøre det meningsgivende, at medarbejderne også selv kommer med noget til os. Det er også en måde at være førende på, men der er vi ikke endnu,” siger Katharina Troelsen.
Vil du høre mere om Vangeleddets erfaringer med velfærdsteknologi, så kan du høre en podcast om den her.