Del: - -

Lederens tjekliste

Checklisten kan bruges til at sikre, at både ledelsen og medarbejderne har overvejet de forhold, som erfaringsmæssigt er vigtige for, at hjemmearbejdspladsen bliver en succes.

Arbejdspladsens behov - og medarbejderens

  • Er der formuleret klare mål og succeskriterier for hjemmearbejdet?
  • Er der aftalt procedurer for, hvordan hjemmearbejdspladsen skal vurderes og evalueres?
  • Er der klarhed over, hvornår medarbejderen skal være fysisk til stede på arbejdspladsen?
  • Er medarbejderne blevet inddraget i diskussionen og beslutningerne om hjemmearbejdspladser?
  • Er de øvrige medarbejdere informeret om omfanget og indholdet af aftalen om hjemmearbejdspladser?

Læs mere: Behov og ønsker

Hvilke opgaver egner sig til hjemmearbejde - og hvilke medarbejdere?

  • Er der taget stilling til, hvilke opgaver der er omfattet af hjemmearbejde - og hvilke der ikke er?
  • Er der taget stilling til, hvilke medarbejdere og jobfunktioner, der kan blive omfattet af hjemmearbejde?
  • Er der taget stilling til, om de pågældende medarbejdere egner sig til at arbejde selvstændigt derhjemme?

Læs mere: Egnede opgaver og Egnede medarbejdere

Organisationen og hjemmearbejdspladsen

  • Er ledelsen positivt interesseret i at støtte og opmuntre hjemmearbejdspladser?
  • Har man overvejet de ledelsesmæssige konsekvenser?
  • Er det nødvendigt at ændre arbejdsfordeling, arbejdsgange og den måde, medarbejderne arbejder sammen på?
  • Er der taget stilling til, hvor stor en del af medarbejderne, der kan arbejde hjemmefra?
  • Hvordan sikres den nødvendige instruktion og information til medarbejderen om konkrete opgaver?
  • Hvordan opsamles resultaterne?
  • Er der truffet aftaler om f.eks. faste telefontider og mødetider, hvor medarbejderen skal kunne træffes?
  • Hvordan sikres den hjemmearbejdende adgang til formel og uformel information på arbejdspladsen?
  • Vil hjemmearbejdet påføre kollegerne nye byrder og opgaver?

Læs mere: Organisationen

Krav til hjemmearbejdspladsen

  • Er medarbejderens behov for teknisk udstyr, telekommunikation og opkobling til virksomhedens netværk fra hjemmet blevet afklaret?
  • Er der plads nok i hjemmet til at indrette en skærmarbejdsplads, som både opfylder arbejdsmiljøreglerne og giver mulighed for arbejdsro?
  • Er sikkerheden omkring opkobling, datatransmission og håndtering af fortrolige data i orden?
  • Er der truffet aftale om, i hvilket omfang computeren må bruges til private formål?
  • Er der truffet aftale om, hvem der dækker udgiften til vedligeholdelse og reparation af udstyret, telefon opkobling, evt. ekstraforsikring osv?
  • Er der lavet en arbejdspladsvurdering, APV, ved hjemmearbejdspladsen?
  • Er I opmærksomme på, at reglerne for arbejdsskader og ulykker også gælder ved hjemmearbejde?

Læs mere: Hjemmearbejdspladsen og Arbejdsmiljø i hjemmet


Senest revideret den 22. september 2020