Baggrund for besøgsteamet

Besøgsteamet er etableret på baggrund af trepartsaftale fra 2020 om prioriterede nationale arbejdsmiljømål.

Baggrund for BFA´s besøgsteam og indsatsen

Vil I hjælpe os med input til forskellige forløb?

Vi har sammensat besøgsteamet og er lige nu i en udviklingsfase, hvor vi har behov for at prøve forskellige forløb af og gøre os konkrete erfaringer. Derfor vil vi gerne i gang med at teste forskellige forløb af i hele eller dele af jeres organisation

Vi søger lige nu derfor flere arbejdspladser fra samme organisation (forvaltninger, sygehuse, mv.), som i januar og februar 2022 vil have besøg af vores besøgsteam og i fællesskab med os sikre, at vores forløb bliver så gode som muligt. Samarbejdet med os kan bidrage til jeres arbejde med at forebygge og sikre det gode arbejdsmiljø allerede under testforløbene.

Til at begynde med er vi er på udkig efter 3-5 organisationer, som vil prøve forløb af med os. Vi håber, at vi både hører fra jer i kommuner, regioner, på det statslige såvel som det selvejende.

Udfyld formularen her for forløb

Er I interesserede i at høre mere om mulighederne for evt. at iværksætte et forløb i samarbejde med os, så skriv venligst til os herunder. I formularen er der en række spørgsmål, som det er vigtigt, at I svarer på. Så er vi bedre klædt på, når vi vender tilbage til jer. Alle får svar på henvendelsen, men der kan gå nogle dage, inden I hører nærmere.

SKRIV TIL OS VIA FORMULAREN HER.

Hvem vil vi gerne høre fra

Vi hører gerne fra dig, som er et overordnet MED-/SU-/Arbejdsmiljøorganisation og/eller et overordnet chef-niveau, der gerne vil indgå i et test-forløb for en større del (flere arbejdspladser) i jeres organisation. Så hvis du fx er arbejdsmiljørepræsentant eller leder og tænker, at din arbejdsplads kunne have gavn af at deltage i et forløb, så henvend dig evt. først til andre lignende arbejdsmiljøgrupper/TRIO’er/Lokal-MED eller HovedMED-/SU-/Arbejdsmiljøorganisation i din organisation og hør, om de også kan genkende de udfordringer, I står med på jeres arbejdsplads.


Senest revideret den 10. december 2021