8 anbefalinger: Forebyg akut fysisk overbelastning

Materialet indeholder 8 anbefalinger, som I med fordel kan printe ud og hænge op på arbejdspladsen, så alle bliver opmærksomme på at forebygge akut fysisk overbeslastning. 

Hent anbefalingerne her

Episode 7 - Tommelfingerregler

Støtte til at flytte, sådan siger de i den kommunale hjemmepleje i Horsens Kommune. Eller ‘hvis du ikke kan forflytte med en arm, så er det for tungt’. Og så kan medarbejderne selv bestille de hjælpemidler der er brug for og slippe for ugers ventetid. På baggrund af rapporten Forebyggelse af akut fysisk overbelastning er der samlet anbefalinger til at gøre forebyggelse til fælles læring på arbejdspladsen.

Anbefalingerne er her flere, da episoden samler op:

Tal med hinanden om god forflytningskultur

Medarbejderne oplever en god forflytningskultur, når de kan foretage hensigtsmæssige forflytnin­ger, selvom de har travlt. Alle skal være med til at fremme sådan en kultur ved at tale om det:

  • Tal sammen om, at det er lige så vigtigt at plan­lægge forflytninger og hente hjælpemidler, som det er at håndtere personen.
  • Fortæl hinanden, at en god forflytning ikke nød­vendigvis er en hurtig forflytning.
  • Ledere og medarbejdere mødes og udveksler viden og erfaringer med at bruge og indføre hjælpemidler. Lav f.eks. ad hoc grupper, når I skal købe nye hjælpemidler.
  • Medarbejdere og forflytningsvejledere fortæl­ler ledelsen om de daglige udfordringer med at forebygge akut fysisk overbelastning, så ledel­sen kan hjælpe med at prioritere tid og ressour­cer til den gode forflytningskultur.

 Sæt fokus på forflytning igen og igen

Arbejdspladsen skal hele tiden være opmærksom­me på, hvordan I forflytter, så forflytning bliver prioriteret i dagligdagen. Brug evt. årshjulet.

  • Beslut jer for hver måned at træne en forflyt­ningsteknik.
  • Indfør ugentlige møder med forflytningsvejlede­re og medarbejdere og spørg hinanden: Hvordan går det med at forflytte?
  • Planlæg forflytning på tværs af faggrupper og med nye kollegaer. Planlæg forflytningen i de­taljer og når i er flere om en forflytning, så aftal tydeligt roller og fordeling af opgaverne ind­byrdes, så I undgår misforståelser.
  • Lav forflyt­ningsbeskrivelser, der indeholder både tekst og billeder. Hæng dem op i fællesrum og læg dem op på smartphone.

Til inspiration for dialog på arbejdspladsen kan I bruge spørgsmål fra værktøjet Tag snakken -bryd vanerne fx:

Er der arbejdsgange eller strukturer omkring forflytning, som med fordel kan ændres? Hvilke?

Læs alle 8 anbefalinger her

Se rapporten fra NFA om forebyggelse af akut overbelastning

Se særligt siderne 19 til 36, som omhandler 'Tommelfingerregler'

Find materialet Tag snakken - bryd vanerne

Følg podcasten
Vil du have alle episoder af podcasten automatisk? Klik på ikonerne for at vælge, hvor du vil følge podcasten.


Apple 
podcast
(iOS)

Google
podcast
(Android)

RSS

 

Spotify

 

 


Senest revideret den 17. juni 2020